3D scan af alle de anvendte faciliteter, som afsnittet har, til gavn og brug for de indlagte patienter
Problem
Løsningen medfører mulighed for større kendskab til det sted man er på vej til.
Løsning
Løsningen består af et 3D scan af alle de anvendte faciliteter, som afsnittet har til gavn og brug for de indlagte patienter. Scannet kan via en hjemmeside tilgås af alle patienter og pårørende, som en forberedelse på de omgivelser de skal opholde sig under deres rehabilitering.
Inden den aktuelle løsning, opstod der mange frustrationer fra både patienter og pårørende, da omgivelserne på sengeafsnit 12 + 13, Skive, ikke afspejlede deres forventninger. Nu er der mulighed for, at patienter og deres pårørende kan få adgang til scannet under deres ophold på akut/hovedfunktion, inden de bliver overflyttet til Skive. På den måde har de på forhånd set omgivelser, både på afsnittet og i træningsenheden samt pårørendeværelserne. Patienterne finder scannet informativt og ser det som et godt redskab til klargøre sig til overflytningen, så den bliver så tryg og forudsigelig som muligt.
Inden modtagelsen på sengeafsnit 12 + 13, er patienterne indlagt på en anden neurologiske afdeling. Patienterne i Skive fortæller, at de inden den aktuelle løsning med 3D scannet, adspurgte det sundhedsfaglige personale på afdelingen, omkring det afsnit de var på vej til - altså neurologisk sengeafsnit i Skive. Det sundhedsfaglige personale havde svært ved at tilgodese patienternes behov, da ingen vidste, hvordan omgivelser egentlig var i Skive. Igennem det aktuelle 3D scan, har personalet pludselig også mulighed for at forholde sig og få indblik i sengeafsnit 12 + 13 i Skive.
Proces
Hele processen har været i tæt samarbejde med TUCV (Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi). Det er TUCV, der har været kontaktformidler til det anvendte firma.
Der har været videomøder som forberedelse til, vores omgivelser skulle scannes af firmaet, så diverse aftaler og gensidige forventninger var på plads inden dagen for scan.
Ift. implementering, er vi der, hvor scannet er klar til at blive udbredt.
Ledende terapeut
Anna Brandt Jakobsen
anna.jakobsen@rm.dk
2078 2488
Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi (TUCV)