Patienter får bedre kendskab til astma og redskaber til at håndtere deres astma
Problem
Patienter med astma og en BMI over 30 har manglet et samlet tilbud, hvor de kunne få viden og forståelse om, hvad de selv kan gøre for at håndtere deres astmasygdom. Et tilbud, der både har fokus på sygdomslære, medicin, kost samt motion. Da dette er alle de elementer, der skal i brug, hvis man selv skal kunne håndtere og forebygge forværring i sin astma.
Endvidere har flere patienter givet udtryk for en bekymring i forhold til fysisk træning, da dette kan være særlig udfordring for for dem, da det let kan provokere til åndenød. I forbindelse med træning i astma rehabilitering på tværs får patienterne mulighed for at udfordre sig selv i et trygt miljø, hvor de hele vejen igennem kan få hjælp og støtte til at håndtere deres åndenød og forpustethed af kompetente astma- og lungesygeplejersker. Hvilket forventes at kunne give den enkelte patient med astma større indsigt i håndteringen af deres astma i forbindelse med videre træning i privat regi.
Patienterne med astma og en BMI over 30 har igennem forløbene givet udtryk for en manglende lyst til at at starte træning i det offentlige rum, grundet deres åndenød samt overvægt. Derfor er der i forbindelse med astma rehabilitering på tværs, etableret et særlig hold for patienter med astma i privat regi. Her kan de fortsætte træning i et trygt miljø.
Løsning
Astma rehabilitering på tværs startede i 2019 som pilotprojekt. Det er efterfølgende sat i drift med 2 forløb årlig, forår og efterår. Det er et tværsektoriel tilbud for patienter med astma og en BMI over 30, som følges i klinik for lungesygdomme.
Det er ikke fundet beskrivelser af lignende tilbud om astma rehabilitering i Danmark ved litteratur gennemgang.
Formål:
At patienterne får et bedre kendskab til deres astma, samt redskaber der gør at de bedst muligt kan håndtere deres astma igennem motion, vægttab samt en øget forståelse for betydningen af korrekt indtage af inhalationsmedicin.
Forløbet:
Forløbet afvikles over 10 uger med træning 1 gang ugentligt. Endvidere er der ca. hver anden gang inden træningen undervisning som varetages af bla. speciallæge i lungesygdomme, astmasygeplejerske, diætist og sygeplejerske fra sundhedscenter Skive. Fysioterapeuten har inden hver træning et lille oplæg omkring motions betydning for kroppen.
Forløbet indledes med en individuel samtale med diætist, hvor der tales om kost og kostvaner, endvidere bliver der lavet en kropsanalysevægt. Herefter er der en samtale med fysioterapeuten, hvor der tales om motion samt på hvilken måde den enkelte kan være aktiv hjemme. Der opfordres til hjemmetræning minimum en gang ugentligt. Der laves ydermere starttest i form af enten cykeltest eller 6 min gangtest, alt efter hvad der vurderes at passe til den enkelte.
Inden første træning bliver deltageren introduceret til forløbet. De får her en grundig introduktion til:
Proces
Udviklingen af astma rehabilitering er foregået i samarbejde mellem Klinik for Lungesygsdomme og Sundhedscenter Skive.
Tilbage i 2018 var der ingen tilbud for patienter med astma i Sundhedscenteret Skive, hvilket vi i klinik for lungesygdomme undrede os over, og det ønskede vi ændret. Vi kunne se et behov hos vores patienter med astma.
Klinik for Lungesygdomme bragte derfor ideen om rehabilitering ind i det tværsektorielle samarbejde i Sundhedshuset, og derigennem har det været muligt at skabe rum og plads for at igangsætte tanker og ideer, som har været medvirkende til udvikling af astma rehabilitering på tværs.
Med ledelsens opbakning blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af tværfaglige fagpersoner fra både Sundhedscenter Skive og Klinik for Lungesygdomme.
Arbejdsgruppen havde ikke fra starten haft en standardiseret model, som kunne anvendes. Men derimod er astma rehabilitering udviklet igennem tværfaglige møder. hvor der blev udarbejdet en drejebog.
I 2019 lykkedes det at gennemføre et pilotprojekt med et så positivt resultat, at der kunne søges økonomi til at fortsætte.
Den videre/fortsatte udvikling af astma rehabilitering er sket løbede med justeringer både på indhold og struktur. Da vi efter hvert hold har haft fælles evaluering med tilbagemeldinger fra patienter. Ydermere er egne erfaringer og udfordringer evalueret, og det efterfølgende forløb er tilpasset, alt efter hvad der har været økonomisk muligt.
Vi vurderer, at implementeringen har fungeret godt. Vi formoder, at årsagen hertil kan hænge sammen med, at flere personer fra den oprindelige projektgruppe stadig indgår i astma rehabilitering på tværs.
Igennem forløbene har vi lært, at løbende evaluering og tilpasning har betydning for patienternes tilfredshed med tilbuddet, men også i forhold til optimalt udnyttelse af personaleressourcer.
Sygeplejerske
Tina Brandt
tina.b.nielsen@ps.rm.dk
Sundhedscenter Skive