Gruppeundervisning, forløbsprogram og en rød tråd for patienten, så snart man konstaterer blodproppen
Problem
Løsningen er et svar på at få mere ensartede forløbsprogrammer for lungeemboli patienter i Danmark, og på at få øget information til patienterne.
Desuden var venteliste afviklingen vigtig, for at vores patienter får den bedste behandling og en ikke alt for lang behandling.
Løsning
Der har i årevis manglet tilbud og behandlingsstrategi til patienter efter lungeemboli, blodprop i lungen. Der har ikke været en rød tråd i opfølgningen, og intet tilbud hvad angår undervisning /mere viden til patienterne.
Via Aalborg Universitetshospital og projekt gruppen bag ATTEND PE, har man på Tromboseklinikken RHG (Særligt kardiolog Morten Würtz og sygeplejerske Mie Krogsgaard Andersen), fået nedbragt ventelister, men samtidig haft øje for fremtiden for patienter med lungeemboli.
Der er implementeret gruppeundervisning, lavet forløbsprogram og skabt en rød tråd for patienten, så snart man konstaterer blodproppen. Patienterne blev før sat mellem to stole, afhængig af hvem de mødte på deres vej, og nu er der en klar plan for den enkelte patient.
ATTEND PE programmet er tilrettelagt RHG og Tromboseklinikken og blev implementeret i efteråret 2023. Vi har ikke set os tilbage siden. For patienterne betyder det meget, at der følges op, og de har mulighed for at have en pårørende med til gruppeundervisningen. I sandhed værdifuldt for en tidligere overset patientgruppe.
Løsningen bidrager til større sygdomsindsigt, tryghed i forløbet og vished om fremtid. Forløbet starter ved udskrivelse, 1-2 uger efter kontaktes patienten af sygeplejerske ved tromboseklinikken, indkaldes til undervisning, samt planlægger opfølgning 3-6 mdr. senere mhp. plan med mere.
Vi har 3 sygeplejersker, der underviser - 1 fra Hjerteklininikken, 1 der er både i sengeafsnit og klinik samt 1 fra sengeafsnittet. Det skaber samhørighed omkring patientforløbene på tværs af afsnittene.
Proces
Jeg har deltaget i udviklingen sammen med læger, sygeplejersker og erfarne patienter i Vestdanmark. Samtidigt blev der arbejdet med samme emne i Østdanmark, og efterfølgende laver man forløbsprogrammer for lungeemboli patienter, udvikler skriftligt informationsmateriale og undervisningsmateriale til patienterne. Materialet er designet til at kunne udbredes til hele Danmark.
Gennemgående var holdet fra ATTEND-PE, som fik samlet materialet og klargjort det til brug. Efter at materialet og forløbsprogrammerne var afprøvet på Regionshospital Nordjylland Hjørring og Aarhus Universitetshospital, med positive resultater opstartes implementeringen i Gødstrup. Implementeringen i Gødstrup blev iværksat i samarbejde imellem ATTEND-PE, Tromboselæge Morten Würtz, oversygeplejersker fra Hjertesengeafsnittet og Hjerteklinikken, sygeplejersker fra Tromboseklinikken og sengeafsnittet, udviklingssygeplejerske og sekretærer.
Forløbsprogrammet, informationsmateriale og undervisningsmateriale til patienterne gennemgåes og tilrettes til Hjerteklinikken.
I november 2023 laves første undervisningsseance for patienter og pårørende i grupper, hvilket var den største ændring i patientforløbet. Det øvrige var iværksat tidligere. Gruppeundervisning til lungeemboli patienter er rigtigt godt for patienterne. Der er meget positiv tilbagemelding.
Læge
Morten Würtz
Mie Krogsgaard Andersen
Mie.Krogsgaard.Andersen@goedstrup.rm.dk
Udviklet sammen med øvrige regioner i Danmark.