Reduktion af plastikforbruget
Problem
Vi har vist, at man kan reducere i forbrug og få en mere bæredygtig hospitalsafdeling. At der er materialer på markedet som er CO2 venlige, og kan leve op til krav i hospitalsregi. Dermed en løsning, som mange andre afdelinger kan tage til sig, så vi kan få hospitaler, der sætter et mindre aftryk på miljøet.
Løsningen går særligt på at gøre det simpelt at arbejde med bæredygtighed. Vi har droppet alt for meget snak og analysering mm, men grebet ideerne til bæredygtig tiltag og afprøvet med det sammen, når blot de kan leve op vores 3 kriterier:
1) Ikke gå på kompromis med kvaliteten
2) Patientsikkerheden skal prioriteres øverst
3) Omkostningsneutrale løsninger
Løsning
Vi har gennem det sidste år i fødeafsnittet reduceret vores plastikforbrug med 1 ton plastik. Det betyder, at der har været en del nytænkning i fødeafsnittet, for at skabe andre mere bæredygtige løsninger.
Vi har været en del af de puljepenge, det bæredygtige hospital gav til forskellige afdelinger i 2020. Fødeafsnittet er udvalgt sammen med 4 andre afdelinger i RM til at skulle skaleres op, da vi har opnået et rigtig flot resultat.
En del af vores bæredygtighedsprojekt har også været at få skabt hjemlige rolige og trygge fødestuer, så vi kan fordre til hormonet oxytocin, som giver gode veer.
Gennem hele vores bæredygtighedsprojekt har vi hele tiden arbejdet med, at vi ikke vil gå på kompromis med kvaliteten. Og dermed kun ønsker at forbedre kvaliteten.
De klima- og miljømæssige perspektiver var i første omgang det, der fik styregruppen til at starte projektet om det bæredygtige fødeafsnit. Og vi ønsker fremadrettet at fortsætte vores bæredygtighed og blive ved med at undersøge bæredygtige arbejdsgange og bæredygtige materialer.
Alle møbler på fødeafsnittet stod for en udskiftning, under dette var det vigtigt, at vi også her valgte materiale, som var bæredygtigt. Derfor er alle møbler på fødeafsnittet nu korkmøbler, med en bagside at plastik (Plastik hentet ind fra verdenshavene). Kork kommer fra kork-egen som ikke fældes, men skraldes for kork hvert 7-8 år og dermed bliver ved med at optage CO2. Korken er et produkt, som er CO2 neutralt, også når man medregner produktion og transport. Alt engangsplastik er ude af afdelingen, og der er nu meget stort fokus på genanvendelse.
(Fotos: Agata Lenczewska-Madsen)
Proces
Vi startede med at se på vores forbrug af diverse ting på fødegangen. Vi startede ud med de lavthængende frugter, og fjernede de mest oplagte materialer fra vores afdeling i samarbejde med serviceassistenter og hygiejnesygeplejerskerne. Herunder lejepapir og plastikkrus.
Da vi først fik øjnene op for, hvor meget der var at arbejde med, og hvor langt vi kunne nå, hvis vi havde muligheden for at ligge flere timer i arbejdet med bæredygtighed, søgte vi bæredygtighedspuljen hos det bæredygtige hospital. Vi fik en bevilling, der gjorde, at vi kunne arbejde mere intenst med bæredygtighed.
Vi har fjernet al engangsplast, og implementeret flere genanvendelige løsninger. Dette har betydet, at vi på et år har sparet miljøet for 1 ton plastik. To jordemødre har været de daglige primus motorer, og de har arbejdet intenst med at få implementeret mere bæredygtige arbejdsgange. Jordemødrene har stille og roligt introduceret tiltagene for deres kollegaer, og har oplevet stor positivitet fra kollegaerne, som også synes, at det havde stor betydning, at vi på fødeafsnittet arbejder så bæredygtigt som muligt. Chefjordemoderen har været en vigtig medspiller i processen, da også hun har prioriteret arbejdet, og selv er kommet med hendes syn på en mere bæredygtig fødegang.
Vores projekt har været delt i to, hvor den ene har været på forbrug, har den anden været at få skabt en fødegang med fokus på bæredygtige materialevalg, da vi i forvejen stod overfor en udskiftning af udtjente møbler. Her har fødeafsnittet vist at det er muligt at skabe hospitalsmøbler, som både levet op til diverse krav, og samtidig er bæredygtige i forhold til materialevalg.
Vi har lært undervejs, at det kræver mange arbejdstimer at komme hele vejen rundt i en afdeling, og at man nogen gange må stoppe op og overveje om den enkelte løsning fungerer i praksis og giver mening hos kollegaerne.
Jordemoder
Sandra Dahl
sandah@rm.dk
Kirsten Nordby
Kirsten.nordby@rm.dk