Børneparat i Skadestuen

Problem
Igennem mange år er børn blevet fastholdt til smertefulde procedurer, da man har haft en opfattelse af at ”det bare skal overstås, så barnet hurtigt kan komme hjem”.

Dette medførte traumer hos børnene, der senere var bange for at opsøge sygehusvæsenet. Børn og unge-afdelingerne i huset fortæller, at de kunne bruge lang tid på at opbygge et tillidsfuldt forhold med børnene efter besøg i skadestuen. Dette problem er vi ud over nu. Børnene går smilende og vinkende fra behandlingen

Løsning
Skadestuen har gjort et stort stykke arbejde for, at vi er nået til det, vi er nået idag.

Vi har:

• Børnebord med mestringsunderstøttende muligheder
• Medicin i børnedoser og administrationsformer 
• VR-briller
• Implementering af lattergas
• Der er taget kontakt til Cato Thau-Jensen for udsmykning til afledning mm

Børnevognen har vi indrettet med udstyr til non-farmakologisk behandling af angst og smerter (tryllestav, sæbebobler, bluetoothhøjttaler, isposer, VR-briller osv), smerte - og angstdæmpende medicin, tapperhedsdiplom samt gaver til børnene. Vognen bringes på banen straks, barnet kommer i skadestuen.

Der er lavet forskning, der peger ind i børn, der er blevet traumatiseret på hospitalet, ikke fået smertestillende inden smertefulde procedure, er tilbøjelige til ikke at søge sundhedsvæsenet, når de bliver ældre, og deraf ikke kommer til eventuelle kontroller eller kommer for sent til udredning af sygdom. Dertil tror vi på, at gør vi det godt for børnene ved deres første møde med sundhedsvæsenet, så får anæstesi og øvrigt personale også et bedre forløb med børnene, da børnene ikke er blevet traumatiseret af en fagperson i blå eller hvid kittel (dermed reduceres angst og medicin).

Kvaliteten af mødet mellem børn og behandler bedres, da det bliver mere roligt og behandler kan lægge gips på, lime og suturere sår, mens barnet er roligt, hvilket giver et bedre resultat.

Proces
Vi arbejdede konkret ud fra Rigshospitalets børneparathed. Vi tog næsten 1:1 udgangspunkt i deres litteratur og fulgte dette. Blandt andet har vi arbejdet med mantraet ”God smertebehandling af børn tager tid – det er et vilkår, ikke et problem”. Dette er godt i gang med at blive en del af kulturen på afdelingen.

Vi har anskaffet os en børnevogn. Denne har vi indrettet med udstyr til non-farmakologisk behandling af angst og smerter (tryllestav, sæbebobler, bluetoothhøjtaler, isposer, VR-briller, osv), smerte - og angstdæmpende medicin, tapperhedsdiplom samt gaver til børnene. Vognen bringes på banen straks barnet kommer i skadestuen.

Vi har fået lattergas, og anvender dette flittigt, når vi ikke kommer i mål med afledning og smertestillende.

Vi har løbende været i dialog med Lasse Høgh Andersen, der har udviklet konceptet på Rigshospitalet. Han har givet feedback på arbejdet løbende.


Børneanæstesien har været med i arbejdet, da vi har lånt deres smertepakker til ordination af smertestillende og laksantia til børnene.

Vi arbejder med pædiatrisk ortopædkirurg Line Kjeldgaard Pedersen angående projekt omhandlende børn med akutte skader og brug af VR briller for at mindske smerteoplevelsen.

Vi er i løbende samarbejde med udviklingssygeplejerskerne fra børn og unge her i huset, da vi fælles kan lade os inspirere af hinandens arbejde.


Vi har været meget hands-on i hele processen. Jeg (Diana) har ved enhver mulighed taget børnevognen med til vores morgenundervisninger. Jeg har ved ledig tid fundet lattergassen frem og sørget for, at personalet fik det i hænderne. Derudover har jeg lavet en kort video, hvor jeg viser, hvorledes lattergassen samles og administreres, for dem jeg ikke har nået at fange.

Vi har bredt i personalegruppen haft morgenundervisning om smertebehandling af børn ved udviklingssygeplejerske fra børn og unge, Mette Veien.

Vi har lært at det virker! De få børn, der er for angste og desværre ikke kan behandles lige her og nu, da det vil blive til en fastholdelse, er blevet sendt hjem med besked om, at de er velkomne til at genhenvende sig ved behov (disse børn har dog ikke haft akut behandlingsbehov).


De børn, der ikke har god nok gavn af smertestillende medicin og non-farmakologisk afledning, har haft rigtig god effekt af enten lattergas eller Ozalin. Effekten er kortvarig, men barnet har god gavn af det.

Personalet skulle have et kærligt skub ind til processen, men når de først har set, at det virkede, var det helt klar på at gøre det igen. Arbejdstilfredsheden og -glæden er stor, når man lykkes med et barn, der smilende forlader afdelingen

Nøgleord   PatientSmartprisenProcesProduktVirtual reality (VR)

År   2022