En central blandeenhed har varetaget blanding af IV-piperacillin/tazobactam i isotonisk natriumkloridinfusionsvæske (pip/taz) til alle relevante afsnit på RHH, i størrelsesorden 90 doser pr. dag (i prøveperioden).
Problem
Løsningen består i, at en central blandeenheden har varetaget blanding af IV-piperacillin/tazobactam i isotonisk natriumkloridinfusionsvæske (pip/taz) til alle relevante afsnit på RHH, i størrelsesorden 90 doser pr. dag i prøveperioden. Dvs. vi har sparet sygeplejerskerne på de respektive afsnit for selv at blande medicinen. De har dermed fået mere tid til deres kerneopgave.
Løsning
Mangel på plejepersonale på hospitalet har fået os alle til at tænke nye tanker i forhold til, hvordan vi hjælper og aflaster sygeplejersker på vores kliniske afdelinger. Ud fra dette er det lokale samarbejdskoncept "sammen om opgaven" opstået, hvor andre faggrupper tager over på nogle af plejepersonalernes opgaver for, at de derimod kan få mere tid til deres kerneopgave. Løsningen er en del af "sammen om opgaven", og har været i prøvehandling fra november 2021-marts 2022.
En stor del af de lægemidler, der anvendes intravenøst til patienter indlagt på Region Midtjyllands Sygehuse er, antibiotika. Før man kan give antibiotikabehandling til en patient, skal medicinen blandes og kobles, og det tager tid fra den patientnære pleje.
Løsningen består i, at en central blandeenheden har varetaget blanding af IV-piperacillin/tazobactam i isotonisk natriumkloridinfusionsvæske (pip/taz) til alle relevante afsnit på RHH, i størrelsesorden 90 doser pr. dag i prøveperioden. Der er til løsningen udviklet en ”mixerpult”, der kan blande 3 doser IV-medicin samtidigt. Det forbedrer arbejdsmiljøet for dem, der håndterer blandingsopgaven, da dele af opgaven automatiseres. Efter 5 måneders prøvehandling har vores Hospitalsledelse i april 2022 besluttet, at den centrale IV-blandeenhed på RHH fortsætter som en etableret hospitalsfunktion, indtil videre alle hverdage. Opgaven vil fremadrettet blive løst i et samarbejde mellem Service og Teknik og Hospitalsapoteket.
Proces
Vi arbejdede konkret med at udvikle løsningen ved at prøve forskellige ting af gennem prøveperioden. Både hvad der fungerede bedst på de enkelte afsnit, og hvordan vi kunne forbedre arbejdsmiljøet for personalet, der håndterede de mange medicinblandinger hver dag (heraf opfindelse af mixerpult).
Alle involverede afdelinger har været repræsenteret i processen: Vaccinationscenter, RHH, Hospitalsapoteket RM, Service og Teknik RHH.
Implementering på de forskellige afsnit er sket løbende i samarbejde med det kliniske personale på afsnittene. Meget læring undervejs i forløbet.
Ledende farmaceut
Michelle Ann Matzen
mihose@auh.rm.dk
4044 7289