Digital løsning til individuel og målrettet ernæringsvejledning af patienter med kronisk nyresygdom
Problem
Kosten er en vigtig del af behandlingen hos patienter med kronisk nyreinsufficiens. Kostanbefalingerne, som patienten i dag har adgang til, er komplicerede at forstå og der er forskelligartede anbefalinger. Nogle anbefalinger er endda direkte modsatrettede alt efter, hvorvidt patienten er opstartet i dialyse eller ej og patientens biokemi. Det er derfor afgørende, at information om kosten er målrettet den enkelte patient. Der er brug for læringsredskaber, der giver patienten de kompetencer, der er nødvendige for, at patienten selv kan navigere i kosten i dagligdagen.
Løsning
Dette projekt har til hensigt at udvikle en digital løsning til individuel og målrettet ernæringsvejledning af patienter med kronisk nyresygdom, som kan anvendes som læringsredskab af patienten. Der opleves i praksis efterspørgsmål på nye metoder, som vil kunne hjælpe patienter med kronisk nyresygdom til at efterleve de meget restriktive kostanbefalinger. Derfor vil løsningen bidrage til øget patientinvolvering i beslutningsprocesser omkring ernæring og håndtering af sygdom og behandling. Derved vil behandlingen af patienter med kronisk nyresygdom forbedres.
Proces
Foreløbigt er der udviklet en prototype, som ønskes afprøvet ved en række individuelle interviews. Afprøvningen af prototypen for den digitale løsning testes hos 6-8 forsøgspersoner med kronisk nyreinsufficiens, hvorfra prototypen videreudvikles. Efterfølgende afholdes fokusgrupper, der kan bidrage til udviklingen af en digital løsning til individuel og målrettet ernæringsvejledning af patienter med kronisk nyresygdom. Den endelige løsning skal kvalificeres med udgangspunkt i en fokusgruppe bestående af patienter med kronisk nyresygdom.
Aut. Klinisk diætist
Louise Rasmussen
loura7@rm.dk
+45 40 46 08 54
Privat virksomhed