Anvendelse af animationer til patientkommunikation.
Problem
Undersøgelser og behandlinger kan være komplicerede at forstå for en patient. Hvis man ikke forstår hvad der skal foregå, skaber det utryghed, og hvis man ikke kan efterleve det man selv skal gøre som patient som forberedelse til aftalen med hospitalet (fx faste), kan det føre til usikkerhed, øget tidsforbrug i klinikken eller aflysning af aftalen. Og hvis man ikke kan forstå hvad man som patient skal gøre efter aftalen (fx vurdere om man bør reagere på blødning), så kan det føre til utryghed, og patienten kan risikere at kontakte en læge hvor det ikke var nødvendigt, eller ikke kontakte en læge hvor det var hensigtsmæssigt.
Det at kunne forstå og efterleve information er altså både et spørgsmål om oplevet tryghed, klinikkens ressourcer og patientens bedring.
Ikke alle har høj sundhedskompetence og især ikke i pressede situationer, som når man selv eller en pårørende er syg. Der ved vi, at animationer rammer bredt, så især dem med lav sundhedskompetence får nemmere ved at forstå og efterleve sundhedsinformation. Animationer kan medvirke til mindre ulighed i sundhed.
Løsning
Koncern Kommunikation ansætter en animator før sommerferien og efter planen en til årsskiftet.
Animationer skaber forståelse og tryghed, fx for borgere med lave sundhedskompetencer.
Med udgangspunkt i et animationssamarbejde (forskningsprojekt 2021-2023) mellem Hospitalsenhed Midt og Viborg Kommune, er der skabt evidens for, at animationer gavner forståelse og efterlevelse hos patienterne, og at det dermed vil være en fordel for regionen at bruge animationer, men også at effektivisere brugen, så vi holder omkostninger nede og effekten oppe. P.t. laves alle patientanimationer lokalt og sjældent koordineret enheder og specialer imellem.
Region Nordjylland har ansat en animator, der opretter enkle sundhedsanimationer i programmet Vyond. P.t. har Region Nordjylland mere end 200 animationer, som de gerne deler med bl.a. Region Midtjylland - mod at vi også producerer til en fælles pulje.
Animatorerne ansat i Koncern Kommunikation vil dermed:
Proces
Koncern Kommunikation har indsamlet information og erfaringer fra Hospitalsenhed Midts animationssamarbejde og Region Nordjyllands animationskoncept og har lavet en aftale om at få adgang til animationer, manuskripter og storyboards som Region Nordjylland benytter. Vi har valgt at benytte samme program som Nordjylland til at producere animationer, og vi deler naturligvis også den anden vej.
Vi har aftalt en fælles workshop med Region Nordjylland for at finpudse koncept og samarbejde, og for at sikre at vi bruger erfaringer fra Region Nordjyllands arbejde med animationer gennem de seneste 2 år.
De andre regioner har også fået tilbud om at bidrage og benytte sig af den fælles pulje.
Vi har valgt at arbejde med niveauer for selvfinansiering, så de enkleste animationer er billigst for klinikken. Se https://intranet.rm.dk/kommunikation/patientkommunikation/animationer-til-patienter-og-parorende/.
Erfaringer fra animationssamarbejdet og Region Nordjylland tyder på at en mindre selvfinansiering kan medvirke til en mere smidig proces.
Animator
Torben Illum
torben.illum@stab.rm.dk
Rikke Ellekilde
rikke.ellekilde@stab.rm.dk