Fedtcelle injektion i ikke-helende pilonidal cyster

Problem
På kirurgisk afdeling i Randers har vi fegionsfunktion for kompliceret pilonidal sygdom. Dette er meget hyppig lidelse med dannelse af bylder i kløften mellem balderne i den akutte fase - og i den kroniske fase med dannelse af cyster og fistelgangssystemer i underhuden i området mellem balderne. Tilstanden kan være frygtelig generende for de unge mænd, den oftest rammer. Sygdoms- og behandlingsforløbet fører ofte til langvarige sygemeldinger i denne unge og ellers aktive patientgruppe.  

Løsning
Siden 2010 har vi behandlet patienterne med kløftløft-teknik, som er en blandt enkelte førende teknikker på markedet med bedst resultater. Ikke desto mindre oplever vi (på lige fod med alle andre kirurger i verden, der opererer denne ret hyppige lidelse), at 15-20% af vores patienter heler dårligt med langvarige postoperative forløb i vores ambulatorie med multiple konservative og kirurgiske tiltag for at få dem i mål. Det lykkes altid, men patienterne kan gå hos os flere år (unge, arbejdsaktive).

Inden for behandlingen perianale fistler på patienter med kronisk tyktarmsbetændelse (morbus Chron) er man i Norge og nu også i Århus begyndt - med gode resultater - at høste fedtceller på maven af disse patienter og transplantere det om i fistlerne, hvilket hos en god del får dem til at lukke sig. Det er ikke for fyldens skyld, men for alle de gode vækst- og helingsfaktorer der er i fedtcellerne. Vi har på forsøgsbasis - som de første nogen sinde - prøvet denne teknik af på et antal af vores ikke-helende pilonidal patienter, og det går dem over alt forventning. Halvdelen er fuldt helet, og den anden halvdel er godt på vej. Teknikken er udover at være billig og minimalt invasiv, ekstremt velkendt fra plastik-kirurgien med meget lille risiko for komplikationer. 

I stedet for år-lange forløb med konservativ behandling og hårfjernelse ugentligt ved hjemmesygeplejersker, ser det nu ud til, at vi kan få disse patienter til hele markant hurtigere, hvorved de kan atter genoptage deres vanlige aktiviteter (studie/arbejde/ socialliv). 

Teknikken er importeret fra AUH, Kirurgisk afdeling, hvor deres kirurger har været og lære teamet i Randers op. Dette har endvidere affødt et samarbejde omkring patienter med særligt anal-nære læsioner.

Som behandlere på potentielt meget langstrakte og frustrerende behandlingsforløb har det udvidet paletten af mulige tiltag, vi kan bruge for at få disse patienter i mål med helingen. Det har medført en holdningsændring; Hvor kirurgisk revision tidligere har været en løsning, vi har valgt, når vi har haft ryggen mod muren (og derfor ofte langt henne i et forløb med dårlig heling) er vores tilgang nu at tilbyde dette væsentligt tidligere i forløbet, og vi vil dermed forhåbentligt kunne få dem igennem væsentligt hurtigere både til patientens, men sandelig også til vores fordel

Proces
Kirurgisk afdeling i Randers har allerede et set up, der håndterer disse patienter. De ses i ambulatoriet af en af behandlerteamets læger sammen med en af ambulatoriet sygeplejersker. Her tilrettelægges behandling, og her ses patienterne ligeledes som standard 2 uger og 3 måneder efter kløftløft-kirurgi. Hvis der er problemer med sårheling, aftales individuelt kontroller herimellem, hvor patienterne behandles med forskellige konservative tiltag af ambulatoriets behandler sygeplejersker, og hvis der er manglende progression, vurderes de atter af en af teamets læger. Vi har derfor haft en håndfuld patienter gående, hvor vi løbende har diskuteret mere avancerede behandlingsmuligheder.

Da idéen først var opstået var man i teamet enige om, at det skulle prøves af og havde fra starten ledelsen opbakning. I samarbejde med overlæge Lilli Lundby blev der fastsat en række datoer, hvor denne kunne deltage, og ledelsen sørgede for, at teamets kirurger ligeledes alle kunne deltage på disse dage. Personale på dagkir. arbejde sideløbende med vende-modeller, og i samarbejde med den distributør, der laver udstyret til indgrebet, blev personalet undervist under sceancerne, således at alle nu er bekendte med deres ”rolle” på stuen under denne type indgreb.

Teamet har løbende afholdt undervisningssceancer på afdelingen, således at de øvrige kolleger er informerede om processen og resultaterne.

Nøgleord   AktivitetOrganiseringSmartprisenPatientLæring

År   2019