Gruppeundervisning til patienter med lungeemboli

Problem
Omkring halvdelen af patienter med blodprop i lungerne – lungeemboli – udvikler funktionsnedsættelser og forringet livskvalitet efter deres lungeemboli. Men i modsætning til fx patienter, som rammes af blodprop i hjertet, har der i mange år ikke været et struktureret opfølgningstilbud til patienterne med patientuddannelse, rehabilitering eller bare en ensartet opfølgning efter udskrivelse. En lungeemboli kan have store både fysiske og psykiske konsekvenser for patienterne i form af nedsat fysisk funktion, åndenød, angst for at få en ny blodprop og bekymringer for fremtiden. I efterforløbet modtager patienterne ikke nødvendigvis den information og støtte, de har behov for, og som f.eks. kan gøre dem trygge ved at gå i gang med at være fysisk aktive igen. Dette har løsningen prøvet at imødegå ved at udvikle en patientuddannelse som kan implementeres på alle hospitaler som behandler disse patienter.

Løsning
Forskning har over de senere år vist, at patienter med lungeemboli har senfølger med nedsat fysisk funktion, dyspnøe og oplever stor grad af utryghed. På nationalt plan er rehabiliteringsforløb for denne patientgruppe af meget varierende karakter og kvalitet. Der har ikke været en systematisk tilgang til samarbejde med patientens nærmeste pårørende.

Tværfaglige aktører på tværs af flere danske hospitaler har nu udviklet en national, struktureret model for rehabilitering efter lungeemboli - ”Attend-PE” (A structured Integrated post Pulmonary Embolism care model). Modellen indebærer et tilbud om gruppebaseret patientuddannelse med systematisk involvering af pårørende ca. 1-2 uger efter udskrivelsen med lungeemboli. Modellen er nu fuldt ud implementeret i Tromboseklinikken på Hjertesygdomme, hvor vi ser 4-6 patienter til 1½ times dialogbaseret undervisning.

Ved efterfølgende patientinterview ses høj oplevet kvalitet. Patienterne giver udtryk for, at de får værdifuld indsigt i årsager og symptomer ift. deres sygdom. De oplever værdi i gruppeeffekten, hvor man "er i samme båd" med andre. Patientuddannelsen styrker deres håndtering af egen sygdom og forbedrer deres helbredsstatus og livskvalitet. Patienterne giver udtryk for, at det er værdifuldt at have pårørende med, da de opnår viden og indsigt, som betyder, at de nemmere kan være en støtte for patienterne efterfølgende.

Proces
Nanna Rolving, Forskningsleder, fysioterapeut, ph.d., Lektor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og Anette Arbjerg Højen, sygeplejerske, MScN, Ph.D, Region Nordjylland har udviklet idéen.

Den blev udviklet på baggrund af flere trin. Først blev der lavet en detaljeret kortlægning af klinisk praksis på alle danske afdelinger. Kortlægningen viste en stor variation i opfølgningen mellem hospitalsafdelinger. Nogle steder fik patienterne ikke noget tilbud, mens andre steder var opfølgningstilbuddet bredt og gennemarbejdet både med lægefaglig- og sygeplejefaglig opfølgning og patientuddannelse.

Derefter blev klinikere og patienter fra hele landet inddraget i udviklingsprocessen både i deltagelse i workshops, roller i projektets styregruppe og i forskellige arbejdsgrupper, der blev etableret undervejs i udviklingsfasen. Efterfølgende blev den udviklede løsning pilottestet i Tromboseklinikken på Aarhus Universitetshospital samt på Hjørring Sygehus for at identificere organisatoriske og faglige barrierer både på et stort universitetshospital og et lille regionalt hospital, inden den nationale implementering skulle igangsættes.

Nøgleord   AktivitetPatientPårørendeInitiativprisen

År   2024