Donorer kan melde sig som stamcelledonorer via Sundhed.dk. og får tilsendt et kit med posten
Problem
Stamcelle-rekrutteringen er ikke længere begrænset af, at man skal være bloddonor for at kunne tilmelde sig, men nu kan alle tilmelde sig.
Jo flere donorer vi har tilgængelige, jo flere patienter kan vi hjælpe.
Løsning
Tidligere skulle der tages en blodprøve til vævstypebestemmelse i blodbanken, for at en person kunne tilmeldes i registret "Danske StamcelleDonorer" og dermed potentielt blive match til en patient, der har brug for stamceller. Det betød, at for at være stamcelledonor, skulle man også være bloddonor.
Bloddonorkriterierne er strengere end kriterierne for at være stamcelledonor, hvilket derfor udelukkede potentielle donorer. Med en ny løsning kan donorerne melde sig som stamcelledonorer via Sundhed.dk. Blodbank og Immunologi sender et kit med posten. Den potentielle donor laver et mundskrab, som sendes tilbage med posten. På den måde kan vævstypen bestemmes, uden at donor behøver at møde op i blodbanken eller være registreret som donor.
Løsningen anvendes også på Rigshospitalet, men arbejdet med implementeringen udspringer fra AUH.
Det er lettere for donor at lave mundskrabet hjemme end at skulle ud i Blodbanken for at få taget en blodprøve. For patienterne er der større sandsynlighed for at finde det match, der kan sikre dem livsvigtig behandling.
Løsningen skaber sammenhæng ved at sikre at alle der er interesseret i at blive stamcelledonorer nu let kan registrere sig, og dermed er der større sandsynlighed for at vi kan finde et match til vores patienter. Danske StamcelleDonorer samarbejder med andre internationale registre, så en øget tilmelding i Danmark, kan være til gavn for patienter i hele verden. Det er desuden blevet lettere at lave kampagner på f.eks. de sociale medier, da man nu med et enkelt klik på et link kan komme til en tilmeldingsside. Man kan også rekruttere bredere, da man ikke behøver at være bloddonor, og man når derved ud til flere etniciteter.
Proces
Vi har samarbejdet med Stamcelleregistret i København for at udarbejde en fælles landsdækkende løsning.
I fællesskab tog vi herefter kontakt med Sundhed.dk for at udarbejde en løsning.
Vi har løbende afholdt møder undervejs, og vi har testet it løsningen, før den blev endeligt implanteret.
Sammen med Bloddonorerne i Danmark lavede vi en landsdækkende mediekampagne i forbindelse med, at løsningen blev sat i drift.
Koordinator for Danske StamCelleDonorer - Vest
Line Pind Nielsen
skejby.dbmdr@rm.dk
7845 5016
Randi Berg
skejby.dbmdr@rm.dk
Rigshospitalet