Anvendelse af en billedbaseret journalsystem, som borgeren kan kommunikere med via en app.
Problem
Overordnet er dette en nul-sumsløsning, som adresserer udfordringen omkring at selektere de rigtige patienter til fremmøde i ambulatoriet i forbindelse med post-operative kontroller efter kirurgi for pilonidal sygdom.
1) Vi kan med de ressourcer, vi har, tilbyde et opfølgningsprogram for patienter med ikke-avanceret pilonidal sygdom, der ikke tidligere har været fulgt op. Mange har brugt primærsektoren i større eller mindre grad, og her man selvsagt meget mindre specialiseret viden om tilstanden.
2) Vi kan bruge flere ressourcer på komplekse postoperative patienter, som fortjener vores opmærksomhed
3) Patienter, som heler uproblematisk, skal ikke bruge tid på at gå til ambulante kontroller i studie/ arbejdstiden.
Løsning
Pilonidal sygdom er en cyste og byld dannende lidelse, der udspiller sig i kløften mellem baller typisk rammer unge mennesker - overvejende mænd. Pilonidal teamet i Randers behandler avanceret pilonidal sygdom for hele Region Midt og modtager også en del henvisninger udefra. Det betyder, at mange patienter kommer langvejsfra. Pilonidal sydom behandlet operativt og det postoperative forløb er desværre hos anseelig andel af patienterne enten langtrukket eller kompliceret. Derfor er der behov for opfølgning efter indgrebet.
Tidligere har dette været gjort ved fysisk fremmøde. For de patienter hvor helingen går glat har dette stort set været overflødigt. Omvendt vi haft et ønske om at skabe større fleksibilitet for patienter, der rent faktisk har problemer med helingen og behov for teamets hjælp.
Systemet pleje.net er et billedbaseret journalsystem, som kommunikerer på tværs af sektorer og som bruges i vid udstrækning indenfor dermatologien, men faktisk også inden for stomipleje. Borgeren downloader appen pleje borger, som kommunikerer direkte med systemet og kan derfra sende billeder til behandleren. Billedtagningen ledsages af en lille lineal, således at behandleren har real målene, og systemet tillader ligeledes opmåling af ex. areal, og at man således kan følge et sårs omfang og udvikling på kurver over tid.
Siden oktober 2022 har teamet omlagt sine postoperative kontroller til pleje.net; patienter medgives instruktion heri og opfordres til - i forbindelse med den ugentlige hårfjernelse, som er en del af standardplejen - at uploade billeder. Dette frem til postoperative uge 6, hvor billeder (og dermed sår progressionen) ses igennem af pilonidal teamet sammen med en telefonisk samtale. Såfremt patienten har bekymringer, han/hun ønsker drøftet med teamet, uploades et billede, og man tager telefonisk kontakt til kirurgisk ambulatorium, hvorefter man bliver ringet op af pilonidal teamet. Såfrem der vurderes behov for fysisk se patienten, har vi opfølgningstider netop til dette 3 dage efter på ambulatorie-programmet. Er der behov for behandlingstiltag, kan de fleste af disse iværksættes over telefonen.
Patienterne er unge og har taget særdeles godt i mod løsningen. Som klinikere oplever vi løsningen som et kvalitetsløft, da det er langt nemmere at erkende stagnerede forløb udfra de objektive mål over tid. Vi oplever endvidere, at den har skabt mere mulighed rum/frigjort ressourcer til koncentrere os om tunge forløb.
Efter sommerferie gennemføres et randomiseret klinisk studie til sikring af kvaliteten netop dette tiltag.
Proces
Overgang og implementering kræver ekstra ressourcer!
Den fandt vi i PhD studenrede Ida Kaad Faurschou (IKF), som ledte efter en god løsning til konkret at kunne dokumentere helingsprogression/ stagnering hos patienter inkluderet i et klinisk randomiseret studie, som indgår hendes PhD.
Relativt hurtigt i den tværfage sparring omkring, hvilke redskaber, vi mente, vi manglede, bragte stomisygeplejerske Dorte Volden (DV) pleje.net på banen som en mulighed. Vi prøvede værktøjet af på et par patienter, der boede langt væk og var meget tilfredse med brugbarheden.
Dernæst besluttede vi os for at implementere. De skulle dog gøres på en måde, så arbejdsgangen i det forvejen hårdt pressede ambulatorie ikke led overlast.
Efter et møde med ambulatoriets velvillige sekretærgruppe blev vi enige om, at de oprettede alle patienter henvist under diagnosen pilonidal cyste i pleje.net. I forbindelse med den objektive undersøgelse tager klinikeren herefter billede via appen pleje.net med en ellers ikke tilkoblet smart telefon.
Pha studerende IKF og DV forestod undervisning af den samlede (tværfaglige) personalegruppe, og IKF har siden fungeret som problemknuser ved tekniske udfordringer. En fuldstændig uundværlig funktion.
IKF udarbejdede materiale med pædagogisk gennemgang af, hvorledes patienten installerer appen pleje.borger, og hvorledes man herefter kommunikerer ind i pleje.net.
Teamet udarbejdede faste standarder for opfølgningsregimer i samarbejde med sekretærgruppen og plejepersonalet på dagkirurgisk regi besluttede sig for en skæringsdato for implementering.
Herefter besluttede man sig for bredt at rulle det ud på alle øve sig - det vil efter sommerferien ruller lidt tilbage igen, da der skal gennemføres et randomiseret kvalitetssikringsstudie netop på brugbarheden af pleje.net og patientoplevelsen heraf.
Ved skæringsdatoen udleverede vi materialet til pleje.net til alle borgere opereret for pilonidal sygdom og bookede dem herefter pleje.net baserede kontroller. Det gav til at starte med flere kontroller end vanligt, da vi nu tilbød alle opererede et post operativt forløb. IKF havde derfor kortvarigt et ambulatorium med udelukkende virtuelle kontroller, og man indlagde to akut tider i specialistteamet få dage efter de virtuelle kontroller, således at patienter med identificeret behov ved de virtuelle kontroller havde mulighed for at blive kaldt ind stort set uden ventetid.
DV er nu - efter støtte fra hospitalsledelsen- tiltrådt en deltidsstilling som projektsygeplejerske og varetager de virtuelle kontroller og kvalitetssikringen heraf i fremtiden.
Vi har især lært vigtigheden af det tværfaglige samarbejde, der i dette tilfælde inkluderer læger, forskere, sygeplejersker (ambulatorie og dagkir), sekretærer og afdelingsledelse (deres opbakning er essentiel). Og at patienter (vores er unge) er langt fra så digitalt forskrækkede, som vi tror, og at den omlægning, vi kan tro giver noget upersonligt, faktisk foretrækkes af mange.
Afdelingslæge
Susanne Haas
susahaas@rm.dk
7842 3788
Ida Kaad Faurschou
idafau@rm.dk
