Journaldata kommer patienten til gavn - prædiktion af dekanylering i tidlig neurorehabilitering

Problem
Når patienter er kommet fra akutte forløb med en tube i halsen (typisk efter respiratorbehandling), er det en stor gene, fordi de hverken kan spise eller tale, og alle spørger til, hvor lang tid, der vil gå, før patienten kan slippe for tuben. Her har personalet tidligere ikke haft andet svar end deres egen personlige erfaring. Dvs. informationen har været "det kan vi ikke sige noget om, men vi vil gøre vores bedste for at det kan komme til at ske, og at det kan gå så hurtigt som muligt".

Løsning
Asger Roer Pedersen har udviklet en prædiktionsmodel for tid til dekanylering fra trakealtube baseret på data fra BI-portalen. Dvs. ved hjælp af opsummeret viden fra alle tidligere patientforløb er der udviklet en beregningsmodel, der kan angive et tidsrum for, hvornår patienter med lignende karakteristika sandsynligvis kan slippe for at have en tube i halsen.

Prognosemodellen ligger frit tilgængelig for alle (gratis web-applikation) her: https://www.hospitalsenhedmidt.dk/regionshospitalet-hammel/research-unit/Prognosissoftware

Modellen er idag en del af klinisk hverdag på Hammel Neurocenter. I det vedhæftede foto ses ergoterapeut Marianne Christensen (afsnit S5, Hammel Neurocenter) igang med at anvende den for en konkret patient. Det sker vist typisk ifm. såkaldte målsætningssamtaler med patient/pårørende.

Vi har udgivet en videnskabelig artikel om modellen og udviklingsarbejdet med den: http://rc.rcjournal.com/content/65/11/1678. Heri kan man bla. læse blandt fodnoterne, at modellen er blevet præsenteret på en international videnskabelig konference.

Modellen er desuden omtalt her (under punktet "Prædiktionsmodel for tidlig dekanylering"): https://www.hospitalsenhedmidt.dk/regionshospitalet-hammel/for-fagprofessionelle/4-klinikker/subspeciale-for-tidlig-neurorehabilitering/faglig-viden-og-udvikling


Den primære pointe med min indstilling til Initiativprisen i 2019 var egentlig ikke den konkrete prognosemodel for dekanylering, men mere pointen omkring at returnere klinikkens egne data tilbage til klinikken til gavn for patienter og klinik, hvilket faciliteres af regionens BI-datavarehus. Det er også den del, der kunne inspirere/hjælpe andre i regionen.

Seneste skud på stammen er et projekt omkring udvikling af en tilsvarende prognosemodel for afvænning fra sondeernæring. Projektet er beskrevet her: https://www.hospitalsenhedmidt.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2020/nyt-digitalt-varktoj-skal-hjalpe-patienter-med-synke--og-spisevanskeligheder

Proces
Da det blev muligt at tilgå data fra BI-portalen for Asger Roer Pedersen, som er statistiker i Forskningsenheden, valgte han at spørge det kliniske personale på Hammel Neurocenter, om der var nogle spørgsmål fra praksis, de ønskede besvaret. Det vakte stor begejstring i hele huset, at de indtastede data fra journalerne (alle de krydser, vi sætter hver dag) kunne bruges til noget konkret.

Blandt det kliniske personales spørgsmål var: Hvad er et normalt tubeforløb? Hvor længe har vores patienter tuberne? Og hvordan hænger sandsynligheden for dekanylering sammen med patientens funktionsevne?

Asger satte sig for at lave relevante dataudtræk fra BI-portalen. Det krævede mere end 2000 linjers kompliceret SQL-kodning (programmering), og han opsøgte fortløbende det kliniske personale og kollegaer fra forskningsenheden med forskellig professionel baggrund for at få opstillet relevante algoritmer for dataudtrækkene. Samarbejdet gik på tværs af klinikken med klinisk ekspertviden om dysfagi (fejlsynkning) og håndtering af tuberne, kliniske arbejdsmetoder dels med at arbejde med patienterne og deres trakealtuber og måder at registrere arbejdet på. Der var tværfagligt inddragelse af såvel ergoterapeutisk og fysioterapeutisk Ph.D.- studerende og litteratursøgning af ergoterapeutisk forsker. 

Nøgleord   PatientDataInitiativprisenMedarbejderinddragelse

År   2019