En ny fællesklinik til udredning af uafklaret åndenød hos hjerte- og/eller lungesyge patienter.
Problem
I hjerte og lungespecialerne oplevede vi, at åndenødspatienter til tider blev henvist frem og tilbage mellem de to klinikker – uden en reel afklaring på deres åndenød.
Her sidder specialisterne sammen og konfererer med hinanden i samarbejde med patienten om den bedste løsning.
Løsning
Klinik for Åndenød er er en ny fællesklinik til udredning af uafklaret åndenød hos hjerte- og/eller lungesygepatienter.
Formål:
- Én klinik med fælles udredning på tværs af lungemedicinsk og hjertemedicinsk speciale med udredning af patientens åndenød på samme dag (SammeDagsUdredning).
Klinikken er etableret med speciallæge og sygeplejerske dels fra Lunge og dels fra hjerteklinikken, Personalet arbejder sammen i Klinik for Åndenød.
Patientens vej igennem klinikken:
Patienten henvises til klinikken enten fra praksislæge eller fra lunge- eller hjerteklinikken. Før undersøgelsesdagen får patienten foretaget blodprøvetagning som en fælles lungemedicinsk og hjertemedicinsk pakke. Når patienten møder op i klinikken, ses de først af det lungemedicinske speciale med udvidet lungefunktion og lægesamtale - herefter af det hjertemedicinske speciale incl. EKKO undersøgelse.
Princippet er, at speciallægerne og sygeplejerskerne sidder dør om dør. Undervejs i forløbet konfererer speciallægerne i lunge- og hjertfemedicin om patienten og bruger fælles journaloptagelsesskema. Til slut informeres patienten om de to lægers samlede plan, og der skrives en samlet konklusion i journalen.
Langt de fleste patienter afsluttes herefter i klinikken oftest med en afklaring af deres åndenød til kommunale tilbud, men kan også få et forløb i enten lunge- eller hjerteklinikken.
Patienter der udredes i klinik for åndenød oplever at møde ind til ét ambulant spor, hvor der tages hånd om patientens åndenødsproblematik fra både et hjertemedicinsk og lungemedicinsk aspekt – samt en samlet vurdering hvor begge specialer har været i spil. – Patienten går oftest derfra med en forklaring på deres åndenød.
Ca. 70% af patienter, der er set i klinikken, er færdigudredt efter en måned. - og en del af disse er videresendt til kommunale sundhedstilbud.
De, der ikke er færdigudredt, har fået et videre forløb i enten lungemedicinsk eller hjerteklinik (eller er viderehenvist til andet).
Det betyder en hurtig udredning/afklaring på patienternes åndenød - og dermed relevant behandling – og forhåbentlig en bedring af deres livskvalitet.
Eksempler på hvad patienterne selv siger ved interview, en måned efter besøget i klinikken.
"Fik at vide at åndenøden skyldes astma"
"Fik at vide at åndenøden ikke skyldes sygdom - det var en lettelse".
"-Noget at det bedste jeg har oplevet i sygehusvæsenet."
"Faldet til ro -og fået forståelse for min tilstand"
"Besked om at starte kolesterolsænkende medicin"
Løsningen øger samarbejdet og vidensdeling på tværs af lunge- og hjerteklinikkerne, hvilket samlet set giver en synergieffekt hvor 1+1=3 – og derved et bedre patientforløb i alle tre klinikker.
Foto: Agata Lenczewska-Madsen
Proces
Klinikken er udviklet på baggrund af den oplevelse, der var i både hjerte- og lungemedicinske specialer om åndenødspatienter der "faldt mellem to stole" og derfor blev henvist frem og tilbage mellem de to specialer.
Med opbakning fra afdelingsledelsen nedsatte de to specialer en arbejdsgruppe til udarbejdelse af en løsning med den fælles klinik.
Arbejdsgruppen bestod af speciallæger, sygeplejersker og sekretærer fra begge specialer.
Der blev bevilliget midler til indkøb af udstyr til klinikken. I forhold til personaleressourcer blev de tilført ved ressourceallokering fra hjerte- og lungeklinikken.
Herefter åbnede klinikken med fastlagt udarbejdet forløb for patienterne med udredning både lunge- og hjertemæssigt.
Vi har lært meget af hinanden i specialerne, hvilket har givet en mere holistisk tilgang til vore fælles åndenødspatienter.
Overlæge
Marlene Hollingdal
marlene.hollingdal@midt.rm.dk
7844 7053
Asta Flodgaard
asta.flodgaard@viborg.rm.dk
7844 8080