En kreativ genetablering af en gruppeaktivitet med madlavning uden adgang til et køkken
Problem
Ændringer i de fysiske rammer efter flyning og de begrænsninger, det har betydet for de unge uden muligheden for udgang, som køkkenaktivitet i de nye rammer kræver, idet træningskøkkenet er udenfor matriklen.
Løsning
Efter flytning til Regionshospitalet Gødstrup har vi i ungdomspsykiatrisk sengeafsnit ikke længere køkken i afdelingen (ovn og kogeplader). Tidligere har der været køkken, således at der kunne afholdes køkkengruppe for de indlagte patienter. Køkkengruppen har bl.a. til formål at skabe muligheder for observation og afklaring af funktionsniveau ved de unge, at give dem en mulighed for at udvikle deres sociale færdigheder i samspil med andre unge samt opøve kompetencer, under vejledning, som de kan gøre brug af videre i livet uden for afdelingen. Ligeledes er køkkengruppen med til at give patienterne en oplevelse af at lykkes og nå et resultat i fællesskab.
I stedet for at droppe muligheden for køkkengruppe nu, hvor der ikke længere er køkken (ovn og kogeplader) i afdelingen, har personalet fundet andre kreative muligheder for at genetablere aktiviteten. Bl.a. hentes remedier ned i afdelingen, så patienterne kan deltage i delprocesser, selvom de ikke har mulighed for udgang, og derfor ikke kan gå med i gruppeaktivitet uden for afdelingen. Personalet formår at få planlagt køkkengruppen, således at der er aktiviteter, som kan afvikles i afdelingen, og suppleres med muligheden for, at personale færdiggør eller laver dele af aktiviteten uden for afdelingen, og kommer tilbage til afdelingen, hvor det kan det afsluttes sammen med de unge. Således formår personalet i Sengeafsnit 4 (ungdomspsykiatrisk sengeafsnit Gødstrup) at tage initiativ til at finde kreative løsninger til gavn for patienterne, selvom de fysiske rammer begrænser mulighederne. Samtidig er der med det nye madbestillingssystem, hvor patienterne bestiller individuelle menuer, heller ikke samme fællesskabsoplevelse om at samles omkring måltidet som tidligere. Her byder køkkengruppen også ind med muligheden for, at patienterne nyder et måltid i fællesskab, som de selv har været med til at lave fra bunden.
Løsningen gør, at patienterne fortsat kan deltage i køkkengruppe. Det giver dem mulighed for at opøve færdigheder, samt øve socialt samspil med andre unge. Ligeledes giver det de unge en større indsigt i egne evner og begrænsninger, så de kan blive klogere på, hvordan de mestrer lignende situationer uden for afdelingen. Derudover giver det oplevelsen af at lykkes, at lykkes i fællesskab, at være en del af noget, at skabe noget og at skabe noget i samspil med andre.
Proces
Tværfaglig samarbejde, fælles info på p møder og drøftelse. Opbakning fra ledelsen. Koordinering med husmor, vagtplan ugentlig. Løbende evaluering og mange faglige drøftelser.
Sygeplejerske
Karina Kruse
karina.kruse@psykiatrien.rm.dk
Jonna Hvas
jonna.hvas@psykiatrien.rm.dk