KOMO – ny løsning til hjemmebehandling

Problem
KOMO er udviklet med 2 perspektiver for øje:

1. Infektionssygdomme har stor succes med at tilbyde IV-hjemmebehandling til deres patienter, og har i flere år brugt en løsning, som har været dybt teknisk forældet og været tung at bruge for både patienterne og sundhedspersonalet. Der var således været et behov for at erstatte den eksisterende løsning med en ny, der lever op til ny lovgivning, it-sikkerhed, teknologi og brugervenlighed, så afdelingen fortsat kunne tilbyde deres patienter IV-hjemmebehandling samt gøre det lettere for patienter og sundhedspersonale at bruge den tekniske løsning.

2. For at gøre det let for nye afdelinger/hospitaler at tilbyde telemedicinsk behandling til deres patienter, har formålet med KOMO også været at lave en generisk telemedicinsk løsning, som kan anvendes til andre sygdomsområder og patientgrupper, hvor man ønsker at patienterne kan monitoreres over afstand via fx målinger og spørgeskemabesvarelser. KOMO indeholder således et administrationsmodul, hvor de enkelte afdelinger kan lave nye spørgeskemaer og ændre i eksisterende de sender ud til deres patienter, lave/ændre alarmgrænser på de målinger, som patienterne sender ind (ift. hvordan de triagerer i rød, gul og grøn), samt individualisere frekvens (hvor ofte patienterne skal sende spørgeskemabesvarelser ind) for den enkelte patient.

Løsning
Infektionssygdomme på AUH har siden 2016 tilbudt, at patienter efter indlæggelse kan komme tidligere hjem og fortsætte deres behandling med intravenøs antibiotika i eget hjem. Og i 2021 tog afdelingen en ny it-løsning 'KOMO' i brug (står for Kommunikation og Monitorering).

Tryg monitoreret IV hjemmebehandling som fast tilbud til patienter
KOMO er i dag med til at understøtte, at afdelingen har IV-hjemmebehandling som et fast tilbud til alle de patienter, der ønsker det og som vurderes egnede til at komme tidligt hjem på trods af langvarig infektion og IV-behandling. Med KOMO kan patienter sende målinger af temperatur og CRP samt spørgeskemasvar ind til hospitalet via en tablet, mens de modtager behandling med antibiotika. Det betyder, at patienterne undgår lange indlæggelser. Gennem KOMO bevarer de kontakten med hospitalet og har sikkerhed for, at hjemmebehandlingen forløber, som den skal. Sundhedspersonalet kan derved følge og monitorere patienternes behandling, selvom de ikke er indlagt på hospitalet. Også patienterne kan følge med i udviklingen i eget helbred via en pædagogisk brugergrænseflade.

Let at tage i brug for både patienter og sundhedsfaglige
Et stort fokus på brugerinddragelse i udviklingen har betydet, at KOMO har været let for afdelingen af implementere og let for patienter at tage i brug. Brugerinddragelse har været et helt centralt element i udviklingen. Både sundhedspersonale og patienter har givet værdifuld feedback fra den helt tidlige udviklingsfase og frem til løsningen blev taget i brug. Målet har været at sikre, at indholdet rammer målgruppen, og at så mange brugere som muligt kan få glæde af tilbuddet – uanset deres teknologiske færdigheder.

Løsningen kan let genbruges af andre
It-løsningen består af it-byggeklodser, som bevirker, at den er let at tilpasse til nye typer af målinger, patientgrupper og arbejdsgange, uden at det bliver hverken tidskrævende eller dyrt. KOMO er udviklet i et tæt samarbejde mellem Infektionssygdomme, Center for Telemedicin og DIAS.

Proces
KOMO er udviklet med en tæt inddragelse af brugerne af løsningen (sundhedspersonale og patienter) i alle de af udviklingsprocessen. Arbejdet startede ved at kortlægge arbejdsgange og behov i samarbejde med afdelingen, som resulterede i use-cases, som blev fundamentet for at gå i gang med at designe løsningen. Herefter begyndte designprocessen, som startede med grove skitser af forslag til, hvordan løsningen kunne se ud, som blev præsenteret for både sundhedspersonale og patienter ift. at få input til ændringsforslag.På baggrund af de input blev der udarbejdet mock-ups (basale tegninger af løsningen men mere flere detaljer og farver), som igen blev taget med ud til sundhedspersonalet og patienterne for at få dialog omkring brugergrænsefladen.

Efter at mock-ups var godkendt af brugerne, blev der udarbejdet trykbare prototyper, som blev testet af sundhedspersonale og patienter ift. at give UX-designer og softwareudviklerne et indblik ind i, hvordan brugerne rent faktisk ville bruge løsningen i praksis. På baggrund af dialog og observationer af, hvordan brugerne brugte prototyperne, blev der lavet endnu flere ændringer til designet/brugergrænsefladen. Først da denne fase var færdiggjort blev udviklingen af brugergrænsefladen af medarbejder- og patientløsningen påbegyndt af software-udviklingerne. Dette af hensyn til at sikre, at brugerne var med til at sætte et klart fingeraftryk på løsningen - og at brugervenligheden var i top, men også for at sikre at vi fik kodet det rigtige i første forsøg. Under selve kodningen af løsningen var både softwareudviklere og UX-designer tilbage og snakke med brugerne, når der opstod spørgsmål ift. indhold/udseende af løsningen.

Sundhedspersonalet deltog også i test af den endelige løsningen ift. at give mulighed for at lave nogle sidste ændringer til denne ud fra brugernes perspektiv.

Implementeringen af løsningen gik overraskende hurtig. Sundhedspersonalet på afdelingen blev klædt på ved, at en superbruger i KOMO præsenterede løsningen i deres frokostpause henover 5 gange i løbet af en uge (for at sikre at alle medarbejdere på afdelingen havde set løsningen). Herefter tog afdelingen løsningen i brug ved egen indsats, og tilbagemeldingerne fra medarbejderne har været, at KOMO er så enkel og intuitiv at bruge, at den næsten ingen oplæring kræver. Nye medarbejdere på afdelingen får fx en times side-mandsoplæring, når de starter og herefter er de klar til at anvende KOMO. Eksisterende medarbejdere var klædt på til at bruge KOMO efter at være blevet præsenteret for den af superbrugeren under deres frokost.

Hvis man ønsker løsninger, der har en høj brugervenlighed for både patienter og sundhedspersonale, har arbejdet med KOMO lært os, at det er enormt vigtigt at tænke brugerinddragelse ind i alle dele af udviklingsprocessen. Dette for at sikre, at man hele tiden får rettet til på baggrund af de input man får fra brugerne - og for at kvalitetssikre at UX'er og udviklere ikke får lagt deres egen fortolkningen/behov ned over de valg, der tages i brugergrænsefladen. Arbejdet med KOMO har også lært os, at hvis man lykkedes med at få udviklet en brugervenlig løsning, så er barrieren for at tage løsningen i brug meget lav - både for medarbejdere og patienter. Og tilbagemeldingerne har været, at begge parter er enorm glade for hvor "lækker" den nye løsning er blevet - i modsætning til den gamle. Sundhedspersonalet især har også givet udtryk for, at de har værdsat, at deres input har kunne ses tydeligt i det design løsningen har - så brugerinddragelsen også sætter et tydeligt fingeraftryk i det færdige produkt, som de får i hænderne.

At løsningen blev udviklet på bare 6 måneder (fra de første snakke til det færdige produkt, der blev taget i brug på afdelingen) har også gjort, at energien var høj for at tage den nye teknologi i brug, og at de behov, der indledningsvist blev identificerede også stadig var gældende, da løsningen blev sat i drift. 

Nøgleord   DigitaliseringPatientOrganiseringInitiativprisen

År   2023