Lyddesignredskab til fødsler

Et målrettet auditivt redskab som jordemødre kan bruge under og efter fødslen

  • Lyddesignredskab til fødsler

Problem
Under fødsler er den fødende udsat for stress og stor smerte. Projektet søger derfor en løsning som vil sænke stressniveauet og smerten under fødslen, samt fungere som incitament til mobilisering ved manglende fremgang i fødslen. 

Løsning
Projektet vil afprøve et sammensat lyddesign, der er udviklet som et målrettet auditivt redskab som jordemødre kan bruge under og efter fødslen. Redskabet skal udvikles på baggrund af forskning om lyds påvirkning og jordemoderfaglig viden. Derved kombineres videnskabelige kompositioner og lyddesign i en teknologisk løsning med jordemoder viden. I første omgang skal redskabet udvikles udelukkende til jordemødre, med fokus på at understøtte atmosfæren i rummet, smerteaflede under fødslens faser, og reducere stress i efterforløbet. Det er tænkt, at designet skal kunne anvendes og løbende tilpasses, og derved fungerer i forskellige situationer. 

Proces
I første omgang kræves der research og planlægning, som gøres i samararbejde mellem antropolog, lyddesigner og jordemødre. Efterfølgende startes udviklingen af de auditive designs, hvorefter en forsøgsperiode startes. Forsøgsperioden evalueres løbende gennem spørgeskemaer og ugentlig kontakt. Yderligere laves en evaluering af hele forsøget med interviews af jordemødre og de medvirkende forældre. Afslutningsvist publiceres projektets resultater og erfaringer. 

 


År   2021


Lyddesignredskab til fødsler
Kontakt

Chefjordemoder
Ann Fogsgaard
Ann.fogsgaard@vest.rm.dk
+45 30 35 10 32


Udviklingssted
Fødeafdelingen, Hospitalsenheden Vest
Samarbejdspartnere

UC Syd

Lydbehag

Top