Midt Knæ – Podcasten "Om at få et kunstigt knæ"

Gode råd, viden og information fra både læge, sygeplejersker og fysioterapeut via podcast

Problem
Podcasten kan give information til mennesker, der er i tvivl om, hvorvidt de skal opereres og hjælpe dem til at træffe beslutning på et mere oplyst grundlag.

Den fortæller også om, hvad man selv kan gøre for at få så godt et forløb som muligt. Kan medvirke til at reducere angst og bekymring.

Informationen foregår i en dialog, der virker involverende og beroligende.

Kan lyttes til overalt. En let måde at tilegne sig viden og et medie, der har stigende brugertal. 

Løsning
Måske har du fået tilbudt et kunstigt knæ eller måske er du pårørende til en, som har fået det tilbudt.
Eller måske har du allerede sagt ja tak, og er i gang med at forberede dig fysisk og mentalt til operation og genoptræning.

Uanset hvad, så får du her gode råd, viden og information fra både læge, sygeplejersker og fysioterapeut fra Center for Planlang Kirurgi (CPK) på Regionshospitalet Silkeborg. Og du hører også overvejelser og erfaringer fra patienter, som enten har fået et nyt knæ eller er tæt på at skulle have et og fra deres pårørende.

Podcasten består af tre episoder, som handler om tiden før, under og efter operationen, og er produceret i tæt samarbejde mellem CPK og Center for kompetenceudvikling.

I Center for Planlagt Kirurgi ønsker vi at blive endnu bedre til at skabe det bedste forløb for vores patienter, og formidle information via forskellige medier. Vi ønsker at blive klogere på de bekymringer, udfordringer eller spørgsmål der er forud, under og efter et operationsforløb og bruge det i udvikling af en podcast. Vi vil bringe patienternes udsagn og dermed deres stemme ind i vores dialog med de fagprofessionelle omkring det at gennemgå et operationsforløb i Center for Planlagt Kirurgi. Vi vil udfolde og begrunde de elementer der er vigtige før-, under-, og efter en operation.


Hvorfor podcast som redskab til patientinformation?
Den menneskelige stemme er en effektiv måde at engagere publikum på. Den skaber nærvær, og som lytter føler man, at man kommer helt tæt på folkene bag. Nærværet og autenticiteten i podcastmediet er helt unik og indeholder en intimitet, som ellers er svær at få med patienterne.

Ved at inddrage patienternes stemme, deres tanker om det at gennemgå et Knæ forløb, forsøger vi at bryde med, at systemet (os) taler om sig selv. Vi ønsker at skabe et dialogisk rum, som ikke er objektivt og målbart, men hvor dialogen og perspektiverne er i centrum.

Proces
Vi var 2 personer, der fik ideen, deltog i kurset Podcast workshop i Plan2learn.

Her fik vi både viden, praktisk erfaring og sparring på vores produkt. Vi fik under kurset kontakt til Center for E-læring, hvor vi fik etableret et samarbejde med Holger og med Kian fra Kommunikation, HE midt.

Vi sammensatte en arbejdsgruppe bestående af Holger, Kian, Henriette, Helle og anæstesisygeplejerske, læge og fysioterapeut. Vi lavede et manus og lavede først en prøveoptagelse siden en " rigtig" optagelse med udstyr fra Center for E-læring.

Vi har interviewet patienter til deltagelse i podcasten. ladet kollegaer smuglytte før udgivelse mhp. rettelser. Podcasten blev tilgængelig for kollegaer en uge før den skulle i brug hos patienterne.

Da den kom i brug gav vi "hørebøffer", flødeboller og lavede en lancering. Nævnes i nyhedsbrev, SO ME opslag.
Vi har stillet os til rådighed for at hjælpe kollegaer med at finde podcasten.

 


År   2023


Midt Knæ – Podcasten
Kontakt

Klinisk sygeplejespecialist
Henriette Djurhuus Appelt,
henrappe@rm.dk
6113 2134


Midt Knæ – Podcasten
Kontakt
Sygeplejerske

Helle Kjær Hvidtfeldt
helkjaer@rm.dk
7841 6174


Udviklingssted
Knæsektoren, Center for Planlagt Kirurgi sammen med Center for Kompetenceudvikling/Center for E-læring
Se mere


Top