Mit-Hjerte

Patientinformation målrettet den pågældende patient og indeholder kun information, som netop drejer sig om den enkelte patient.

  • Mit-Hjerte

Problem
Individualiseret sygdomsinformation målrettet den enkelte patient mhp. at opnå bedre ejerskab og kompetencer i forhold til egen sygdom.

Løsning
Ca. ½ mio. danskere lever med en kronisk hjertekarsygdom. Patienterne tilhører dermed kronikergruppen, som erfaringsmæssigt har en højere forekomst af lav sundhedskompetence. Patienterne kan have udfordringer med at identificere sig med generel sygdomsinformation, forstå præcist hvad deres sygdom går ud på og dermed finde "de rette" handlemåder.

Det kan skyldes, at sygdomsinformationen ikke er kommunikeret, så patienten kan forstå det eller det skriftlige informationsmateriale er svært tilgængeligt.

Det er derfor vigtigt, at vi som behandlere og hospital stiller information til rådighed, så patienterne i højere grad forstår deres sygdom og kan identificere sig med det, vi siger. Jo bedre vi informerer patienten og de pårørende, jo større er sandsynligheden for, at de optager informationen og selv mestrer deres sygdomsforløb på en hensigtsmæssig måde. Information er dermed også en kritisk faktor, for at vi kan opnå den bedst mulige patienttilfredshed og behandlingskvalitet.


Vi forsøger vedvarende at optimere og komprimere forløbene med så lidt fremmøde som muligt og fokus på video- og telefonkonsultationer i stedet. Det gør det vigtigt, at vi stiller alsidigt informationsmateriale til rådighed for patienterne og deres pårørende, så det kan målrettes på de relativt få kontakter, der er i forløbene.

Sammen med TUCV har Hjertesygdomme på Hospitalsenhed Midt udviklet "Mit-hjerte".


"Mit-hjerte" indeholder de 5 store hjertesygdomme:

  • Atrieflimren (forkammerflimmer)
  • Hjertesvigt
  • Aortastenose (forsnævret hjerteklap)
  • Pacemaker
  • Åreforkalkning
Med "Mit-hjerte" ændres patientinformationen, så den i stedet for den traditionelle generelle information om sygdommen målrettes den pågældende patient og kun indeholder information, som netop drejer sig om den enkelte patient.

På hjemmesiden kan hjertelægen sammen med patienten:

  1. Se hvordan hjertesygdommen ser ud på et 3d animeret hjerte og sammenligne med et "rask" hjerte. Man kan zoome helt ind på forskellige dele af hjertet etc. Dette skaber dialog og forståelse for, hvordan hjertet og sygdommen ser ud.
  2. Lægen kan herefter ud fra skabeloner generere en individualiseret patientinformation. Det omfatter symptomer, livskvalitet, behov for medicin, behandling og hvad patienten selv kan gøre for at håndtere sin sygdom.
  3. Videoen genereres i systemet, en QR kode kommer op på computerskærmen.
  4. Ved at scanne QR koden henter patienten videoen ned på egen telefon og videoen gemmes i patientens fotobibliotek
  5. Når browservinduet hos lægen lukkes er videoen væk, så den nu kun findes på patientens egen telefon.
  6. Patienten kan herefter se, gense og vise videoen til pårørende. Dette understøtter patientempowerment, sygdomsforståelse og patientens mestring af egen sygdom.

Proces
Udviklingen af løsningen er sket i et tæt samarbejde mellem klinikerne og de kreative producenter.

Klinikken har haft tværfaglig deltagelse af sygeplejersker og læger og via jævnlige møder med producenterne er løsningen justeret.

Løsningen er endnu ikke fuldt udviklet (forventes august/september 2022), men vi har sikret os ejerskab ude i klinikken ved løbende at præsentere løsningen for vores kolleger, som produktionen er skredet frem.

Den bedste læring har været vigtigheden af løbende møder og dialog mellem de implementerede parter for at få løsningen modnet og færdiggjort.

 


År   2022


Mit-Hjerte
Kontakt

Overlæge, PhD
Malene Hollingdal,
malene.hollingdal@midt.rm.dk
7844 7053


Mit-Hjerte
Kontakt
Overlæge, PhD

Dorthe Svenstrup
dorthmoe@rm.dk
7844 7051


Udviklingssted
Hjertesygdomme, Hospitalsenhed Midt
Samarbejdspartnere

Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi (TUCV)


Se mere


Top