Løsning
I tidsperioden 2016 – 2018 gennemførte Anker Fjord Hospice et Navigator projekt, hvis formål var at tilbyde patienter og deres pårørende støtte gennem en frivillig støtteperson i hjemmet kaldet en navigator. Dette til fremme af livskvalitet og opnåelse af tryghed, tillid og trivsel i hverdagen efter udskrivelse fra Anker Fjord Hospice. Endvidere ønskede Anker Fjord Hospice at undersøge patienternes livskvalitet, sætte fokus på udskrivelsesproceduren, samt undersøge effekten af symptomlindringen fra Anker Fjord Hospice.
Illustration af navigator forløbet på Anker Fjord Hospice Projektet og vores efterfølgende erfaringer viser, at
- ordningen sikrer en rød tråd og skaber tryghed i udskrivelsen fra Anker Fjord Hospice
- patienterne scorer højt på livskvalitet målt via EORTC skema efter udskrivelse
- Navigator ordningen er medvirkende til, at få patienter har brug for hospitalsydelser efter udskrivelse fra hospice. Af projektets 44 patienter døde 73% hjemme i eget hjem, eller var i live ved projektets afslutning. 10 patienter blev genindlagt til livets afslutning på Anker Fjord Hospice.
- Civilsamfundet aktiveres. Navigatorerne oplever, at de er med til at gøre en forskel for familierne. Opgaverne er meningsfyldte og de værdsætter de fællesskaber de bliver en del af.
- medarbejderne oplever, at Navigator ordningen er med til at gøre det lettere at udskrive stabile patienter fra et hospice. Navigator ordningen er fortsat fungerende på Anker Fjord Hospice og er udvidet med
- tilbud til efterlevende forældre med hjemmeboende børn
- skifterets tilbud
- tilbud til sårbare efterlevende
Vi oplever, at børnefamilier har behov for støtte og opfølgning i en sårbar tid efter et dødsfald, f.eks. til mestring af deres nye forældrerolle med ændret økonomi, håndtering af børnenes reaktioner, til praktisk hjælp, samt til at være brobyggende i forhold til andre instanser. Tilbuddet skal naturligvis skræddersyes efter den enkelte familiens behov. Desuden har det vist sig, at der er behov for at oprette et nyt tilbud om vejledning og konkret hjælp i forbindelse med skifteretsarbejde, bankforhold og anden økonomi efter dødsfald. Tilbuddet skal gælde for de mest sårbare efterlevende.
Det tredje spor er et tilbud til de mest sårbare efterlevende. Det vil under patientens indlæggelse på Anker Fjord Hospice blive vurderet, om der er behov for hjælp og støtte til de efterlevende efter patientens dødsfald. Altså sorgstøtte til tiden efter efterdødsfaldet.
Navigator ordningen kan siges at være en dansk udgave af begrebet Compassion Communities.
Ordningen indebærer økonomiske udgifter til
- tovholder 15 timer ugentligt
- kørselsordning til de Frivillige
- hospice tilbyder supervision til navigatorerne
(Se også tv-indslag fra TV Midt/Vest under links)
Beskrivelse af Navigator ordningen
Formålet med at afprøve navigator ordningen var at undersøge, om det er muligt via medmenneskelig omsorg at skabe lindrende, åndelig og eksistentiel omsorg, som kan være med til at sikre tryghed, trivsel og livskvalitet for patienterne og deres pårørende.
Når et behov for navigator støtte identificeres hos patient eller den pårørende, aktiveres personalets blik for iværksættelse af indsatsen. På tværfaglig konference vurderes behovet.
Borgeren giver samtykke til at få hjælpen, og sammen udarbejdes der en handleplan i forhold til de behov, der ønskes hjælp til. Patient, pårørende, navigator samt navigator-koordinator afholder et matchmøde på hospice inden udskrivelsen. Målet er at etablere tryghed, og at alle parter følger ejerskab over relationen.
Få dage efter udskrivelsen kommer Navigatoren på første hjemmebesøg og hjælper med de behov, der er. Navigatoren følger borgeren i ca. 3 måneder efter udskrivelsen, og ordningen kan forlænges efter behov. Forløbet afsluttes med et hjemmebesøg, hvor også koordinatoren fra hospice deltager.
Navigator ordningen har vist, at den er med til at sikre en høj grad af tryghed i udskrivelsesforløbet hos patienterne. Der var få genindlæggelser på sygehus og hospice, stabile forløb i hjemmene, og patienterne var godt lindret efter udskrivelsen. Også hos de pårørende og hos personalet har navigator ordningen haft en stor betydning i forhold til tryghed, tillid og tilgængelighed.
Proces
Vi arbejdede efter PDSA modellen - forbedringsmodellen: Problem - Do - Study - Act
Praktiske opgaver var for eksempel:
- Stillingsopslag om frivillige
- Afholdelse af informationsmøde
- Omtale i avisen
- Kursus til de udvalgte frivillige
- Udarbejdelse af materialet - spørgeskemaer, brochurer, evalueringsskemaerne til patient, pårørende samt personalet
- Implementering af ordningen i huset ift. personalet
-Undervisning i huset,
- Drøftelser på tværfaglig konference, fælles ansvar / opgave at tilknytte patient/pårørende en navigator.
- Drøftelser på personale / plejemøder
Hvad har vi lært?
- Feed Back på vores indsats
- Feed Back på vores forløb, som er vigtig for personalet.
-Oplevet effekten af et symptom lindrende ophold, hvilken brugbar effekt det kan have på patient/pårørende.
- Vigtig viden om, at når patienten har haft et midlertidigt ophold, kan det basale niveau lettere følge patienterne til dørs i hjemmet. 40 % blev tilknyttet palliativ team.
- At tovholder funktionen er vigtig ved udskrivelsen, hvem, hvad og hvornår? En person som har overblik og kan handle ift. behovene.
- At en lille frivillig medmenneskelig indsats, kan gøre stor forskel for en patient/familie i en sårbar situation.
- De frivilliges engagement og glæde smitter af på hele huset.
- At sorgstøtte til sårbare efterlevende er meget brugbar, ift. en sund sorgproces. Det bliver lettere, at genfinde kræfter og rollen i samfundet igen.
-At ordningen er let at implementere andre steder, og skræddersy efter de behov der er
