Nutrisound

Problem
Spisesituationen opleves ofte vanskelig for patienter indlagt til neurorehabilitering pga. deres hjerneskade. Det kan være vanskeligt at finde ud af at vælge det rigtige mad, den rigtige mængde, udvise almindelig social adfærd. Herudover kan det for nogle patienter være en udfordring at tygge og synke.

NUTRISOUND arbejder med at gøre miljøet omkring spisesituationen mere behagelig at være i, for at se, om det gjorde en forskel ift. madindtaget og oplevelsen.

Løsning
NUTRISOUND er et projekt, der meget simpelt stiller et meget komplekst spørgsmål: ”Hvordan kan Hammel Neurocenter understøtte, at patienter med hjerneskade spiser bedre og skaber flere sociale kontakter og derigennem får bedre rehabilitering både fysisk og kognitivt?”

Hammel Neurocenters sengeafsnit i Skive er en specialiseret enhed for personer med hjerneskade, der ofte har ændret funktionsevne i forhold til bevægelse, sansning, spisning og kommunikation.


Aarhus Universitets Institut for Fødevarer (AU FOOD) har arbejdet med, hvordan musik, akustik og lyd understøtter menneskers opfattelse af mad, smag og velbefindende. At sætte disse to enheder sammen med virksomheden Lydbehag var starten på en rejse.


Lydbehag har stor erfaring i akustikregulering og lyd i offentlige og private byggerier. Universitetet og hospitalets dialog rettede sig derfor hurtigt imod, hvordan man kunne indrette spisestuen på hospitalet, så rummet bedst muligt understøttede de neurorehabiliterende principper i spisesituationen. Lydbehag lavede en simpel opsætning, hvor akustikplader med specialdesignede billeder (kan vaskes ved 90 grader og skiftes efter eks. sæson), simple højtalere med professionel lyd og ikke mindst support ift. lydmåling etc. var kernen.


Universitetet startede projektet op gennem måling af støjniveau ift. en baseline over tre uger: ingen akustikregulering og en almindelig spisesituation. Herefter målte man på støjniveau med akustikregulering (3 uger) og med akustikregulering og musik (3 uger). AU lavede endvidere både kvalitative og kvantitative målinger ift. patient- og personaleoplevet effekt, effekt på fødeindtag etc.


Til nu er der lavet kvalitative evalueringer af projektet og den kvantitative evaluering er stadig på vej. Det er en del af et ph.d.-projekt, hvorfor de endelige resultater først vil komme i forbindelse med denne. De præliminære kvalitative resultater taler dog for sig selv.

Spiserummet blev smukkere og mere behageligt at være i. Det betyder, at patienterne bliver i rummet længere tid og spiser mere. De er begyndt at tale sammen – blandt andet fordi, de nu bedre kan høre hinanden sfa. akustikregulering og fordi musikken i sig selv understøtter og igangsætter samtaler mellem personer, der som udgangspunkt ikke kender hinanden.


Akustikreguleringen har reduceret støjen fra klirrende bestik, rumklang etc. Det reducerer behovet for at tale højt. Reduktionen var så stor, at da man begyndte afspilning af musik i projektet (fase 3 af 3) – kunne lydniveauet holdes UNDER lydniveauet fra før akustikreguleringen. Dette er væsentlige resultater, fordi netop personer med hjerneskade har tendens til at trække sig fra sociale sammenhænge. Nogle af de udfordringer, som personer med hjerneskade har kan indvirke på deres lyst og evne til at indgå i sociale spisesammenhænge. Dette kan f.eks. være nedsat evne til at tale og forstå, besvær med at synke eller motoriske begrænsninger, der gør spisning til en vanskelig eller pinlig aktivitet for patienterne. Dette kan have negative følger for deres rehabilitering. Det reducerer lysten til at spise/deltage, og dermed får de ikke den nødvendige ernæring med negative følger for deres rehabilitering.


Patienterne siger: ”Det er jo faktisk noget, man har glædet sig til. Nu skulle man hen at have blød musik og dejlig mad og sådan være sammen med nogen man havde været sammen med før.” ”Når man sidder sammen med nogen, så var der en der sagde "jamen jeg vil gerne slutte af med en kop kaffe". Så tænkte jeg "åh ja, det var da egentlig hyggeligt". Og så tænkte jeg, "åh, ja og så sådan en franskbrød med leverpostej til sådan en kop kaffe". Som afslutning på den mængde, jeg egentlig spiste i forvejen. Så man kan sige ja. Jeg spiser faktisk en franskbrød og så en kop kaffe mere” ”Jeg synes klart der kommer flere samtaler nu. Så snakker vi lige om "den der, den kender vi godt", "den der, det var ham der og ham der". Og der er aldrig stilhed”.


Vi vedhæfter til yderligere information en powerpoint, der præsenterer projektet og de foreløbige resultater samt en konferenceposter fra ph.d.-studerende Signe Mathiesen.

Desuden links til to små videoer om projektet: 
https://youtu.be/uRkdTPutjs0  
https://region-midtjylland.23video.com/secret/66536833/e9b4d429b9dbfb3ee2f47394cf854456

Proces
Processen foregik som et forskningsprojekt i et samarbejde mellem forsker, lydfirma og hospital.
Vi deltog i hele planlægningsprocessen og udpegede lokalt en projektsygeplejerske, der skulle stå for både implementeringsdelen samt den praktiske monitorering under måltiderne i projektperioden.

Vi lærte undervejs, at både lyd og billeder gør en positiv forskel – vores patienter nød løsningerne og deltog gerne.

Nøgleord   ProduktPatientErnæringInitiativprisenSundhedsinnovationspuljen

År   2021