Jeg blev efterladt helt alene

 Nytænkning indenfor tilgangen til fysisk aktivitet i livet efter kræft

  • Jeg blev efterladt helt alene

Problem
På trods af massiv evidens om fysisk aktivitets gavnlige effekt på senfølger og på tilbagefald af sygdommen, viser undersøgelser at mere end halvdelen af de tidligere kræftramte ikke får deres behov dækket for hjælp til blandt andet fysisk aktivitet, og at de ikke ved hvor de skal henvende sig for at få hjælp. Kræftpatienter skal have hjælp til fysiske, psykiske og sociale udfordringer i livet efter kræft. Denne hjælp og rådgivning skal tilbydes fra hospitalet, kommunen eller den praktiserende læge, men patienten ender med at falde mellem de tre stole. 

Løsning
Projektet vil iværksætte konkrete tiltag for at patienten motiveres til at komme i gang med fysisk aktivitet efter end kræftbehandling. Derved skal sundheden forbedres og livskvaliteten øges hos kræftoverleveren. I samarbejde med tidligere kræftpatienter skal der frembringes viden som skal skabe grundlag for at udarbejde, afprøve og evaluere ideen omkring tilpasset fysisk aktivitet. Projektet vil bidrage med at etablere attraktive fysiske rammer hvor enhver tidligere kræftpatient føler sig tryg til at komme og være fysisk aktiv sammen med andre i samme situation. 

Proces
Projektet arbejder efter at nå et konkret forslag til hvordan kræftoverleveren kan hjælpes videre fra deres efter kræftbehandlingen. For at opnå dette vil projektet inddrage fysioterapeuter og sygeplejersker til at hjælpe med at udvikle en plan for hvad træningsindholdet skal være. Derudover skal der laves aftaler om lokaler og udarbejdes spørgeskemaer til deltagere af træningen, som et redskab til evaluering af træningen. Herefter laves invitationer til potentielle deltagere, som senere skal være med til at afprøve træningen. 

 


År   2021


Jeg blev efterladt helt alene
Kontakt

Fysioterapeut
Susanne Wiben Drysdale
susdry@rm.dk
+45 28 90 02 28


Udviklingssted
Kræftafdelingen, Krop & Kræft, Aarhus Universitetshospital
Top