Online intro til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever

Tekst, små videoer og billeder med beskrivelser af forventninger til studerende, praktisk information om tavshedspligt, børneattest, hygiejne, parkering mm. 

  • Online intro til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever

Problem
I de senere år er dimensioneringen i sygeplejerske- og social- og sundhedsassistentuddannelsen øget, samtidig med at deres praktikperioder starter forskudt. Det betyder, at de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige introducerer oftere. 

Grundig introduktion, tydelige forventninger samt kvalificeret valg af praktiksted kan medføre øget motivation hos elever/studerende for deres læring og uddannelse, hvilket smitter af på borgeren.

Løsning
Fremfor at de kliniske vejledere og elever/studerende er optaget af introduktion, opnår de via Online Intro at få mere tid sammen med borgeren. 

Online Intro består både af tekst, små videoer og billeder. Den er tilgængelig uafhængig af tid og sted og kan tilgås via smartphones, tablets såvel som PC.

Online Intro indeholder bl.a. regionens målbillede, hospitalsledelsen samt uddannelsen på de enkelte afsnit. I videoerne beskrives vores forventninger til studerende og elever i forhold til kommunikation i afsnittet og brug af mobiltelefoner. Derudover indeholder Online Intro praktisk information om tavshedspligt, børneattest, hygiejne og parkering etc. Hvert praktiksted præsenteres i en video med de kliniske vejledere. Se Online Intro på: www.regionshospitalethorsens.dk/apps/intro.

Løsningen medvirker til at skabe sammenhæng i uddannelsen på tværs af skole og praktik, da både elever/studerende og undervisere fra skolerne via Online Intro får et indblik i de patientkategorier, de enkelte praktiksteder har, samt hvordan den kliniske vejledning foregår. Denne viden forbereder elever og studerende til deres praktikforløb, derudover har de set den kliniske vejleder og de omgivelser, der er i afsnittet.

Ved praktikstart suppleres Online Intro af en mundtlig introduktion. At alle studerende og elever er informeret om det samme sikrer kvaliteten. Vi har erfaring med, at det kan være gavnligt for elever og studerende at kunne gense introduktionen på egen hånd. I tilfælde af sygdom sikres den samme information. Ydermere kan Online Intro anvendes af elever og studerende, når de skal ønske kommende praktiksted. 

Proces
I processen inddrog vi de kliniske vejledere fra de afsnit der har studerende og elever. De har deltaget i udviklingen med stort engagement og mod, hvilket betyder at alle praktiksteder snart er repræsenteret via en video. Inden implementeringen har vi afprøvet Online Intro på et mindre antal elever og studerende, som var meget begejstret. Særligt fremhævede de, at det var spændende og informativt, at se deres kommende kliniske vejleder fortælle om specialet og hvilken vejledning de kunne forvente sig. De oplevede også en fordel ved, at de kunne se Online Intro på forskellige tidspunker før, under og efter praktikstart. Endvidere evaluerede de, at Online Intro er let at forstå og er brugervenlig, da inddelingerne giver et godt overblik.  

Alle de kliniske vejledere på videoerne har givet samtykke til at deltage, samt tilladelse til at videoen må ligge på hospitalets hjemmeside som en del af Online Intro. 

 


År   2019


Online intro til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever
Kontakt

Sygeplejerske
Trine Nordlund Nielsen
trine.nielsen@horsens.rm.dk
7842 5227


Udviklingssted
Regionshospitalet Horsens
Samarbejdspartnere

Kommunikationsafdelingen, Regionshospitalet Horsens



Se mere


Top