En let adgang til opkvalificering af gode idéer og projekter, hvor der kan opstå synergi, når forskellige faggrupper mødes og drøfter idéer og udfordringer
Problem
Afdelingerne arbejder løbende med optimering af patientforløb, men der er mange flere patientforløb, der kan optimeres og mange flere kliniske problemstillinger, der kan løses. Afdelingerne i KUF'en peger på, at der mangler et sted at gå hen med sin idé/problemstilling, hvor man "bliver taget i hånden" igennem projektet, og hvor der kan søges om hjælp til de dele, afdelingerne måske ikke selv har kompetencer til. Afdelingerne er forskellig organiseret, og ikke alle har ressourcepersoner, der kan gå med "bolden". Derfor var ønsket, at KUF'en skulle understøtte dette. Derudover er der mange patientforløb, der går på tværs af afdelinger, og Optimeringsvejen kan facilitere dette samarbejde.
Løsning
Optimeringsvejen er udviklet af Hospitalsenhed Midts Klinik, Uddannelse og Forskningsfælleskab (KUF) for Optimering af Patientforløb. I denne KUF er 8
afdelinger repræsenteret, KUF'en ledes af et formandskab bestående af cheflæger og chefsygeplejerske. Initiativet Optimeringsvejen er udviklet i et tværfagligt fælleskab på workshops og i arbejdsgrupper.
Om Optimeringsvejen:
Hvor går du hen, når du har fået en ny idé til optimering af et patientforløb? Eller hvis du er kørt fast i dit projekt, og ønsker hjælp til at komme videre?
Det kan være, at du har brug for hjælp til, hvordan du kan undersøge problemets omfang eller måle på effekten af en intervention eller organisatorisk ændring? Eller du ønsker sparring på, hvordan du kan inddrage patienter og pårørende i udvikling af et patientforløb?
Optimeringsvejen er en let adgang til opkvalificering af gode idéer og projekter, hvor der kan opstå synergi, når forskellige faggrupper mødes og drøfter idéer og udfordringer. Du kan trykprøvet en idé og få hjælp til at få vurderet, om den kan briste eller bære.
Har du allerede beskrevet et projekt, kan det være, du har brug for sparring på metode, brug af data, budget eller muligheder for funding? Eller brug for hjælp til at komme i kontakt med studerende, der i et samarbejde kan lave dele af det i studieprojekter på bachelor- eller kandidatniveau?
Der er kort vej fra tanke til handling og plads til alt fra små prøvehandlinger til store forskningsprojekter på Optimeringsvejen. Det vigtige er, at:
Proces
Vi startede i efteråret 2022 med en workshop med repræsentanter fra alle afdelinger på tværs af professioner og klinik/forskning, hvor vi afdækkede behov og fik indsigt via Turbo Design Sprint metoden. Herefter blev der nedsat en mindre Vidensgruppe, der arbejdede videre med at udvikle en opstartsguide, og hvordan Optimeringsvejen skulle organiseres i samarbejde med Formandskabet for KUF. Dette arbejde blev præsenteret i foråret 2023, og herefter blev det justeret til, inden en prøveperiode blev igangsat.
Vi har udarbejdet en kommunikationsplan i samarbejde med kommunikationsafdelingen og formidlet via nyhedsbreve, intra, hjemmeside, symposie, delt flyers ud og deltaget på en lang række møder og fora for at sprede muligheden.
Vi har etableret et ambassadørnetværk, som er min 1 ambassadør pr. afdeling. Dem samlede vi i efteråret 2023 til en opstartsdag sammen med HR Uddannelse for at klæde dem på til at hjælpe med implementering og til at fange relevante idéer i afdelingen og få dem sendt afsted til Optimeringsvejen. Desværre har det været svært at arbejde videre med dette netværk, da møde og kursusaktivitet har været stærkt reduceret i foråret 2024, så dette potentiale er ikke afprøvet helt endnu.
Vi har lært, at det er vigtigt at lytte og trykprøve konceptet hos repræsentanterne løbende, således de kan genkende det, de har beskrevet som et behov, og så vi hele tiden er bevidste om, hvad der kan fremme/hæmme brugen og implementeringen. Vi har også lært, at vi kan bruge hinanden meget mere på tværs af afdelinger, selv om patientforløbene er vidt forskellige, og så har vi erfaret, at det kan være svært i klinikken at have endnu en mulighed for at lave projekter, der blander sig i kvalitet, udvikling og forskning, som der foregår ved siden af.
Vi kan nu se, at vi skal være meget tydelige omkring, hvad vi mener, Optimering af patientforløb mere konkret betyder.
Udviklingsfysioterapeut
Mette Garval
mette.garval@midt.rm.dk
7841 7615
Stina Lindbjerg Nielsen
stanil@rm.dk
7841 7809