En evaluering af et innovations- og prøvehandlingsforløb i forbindelse med et projekt
Problem
Projektet baseres på eksisterende datamateriale fra et innovations- og prøvehandlingsforløb i projekt "Pårørendeinddragelse i akutte ambulante patientforløb". Her var formålet at udvikle og afprøve prøvehandlinger med henblik på implementering af indsatser, hvor pårørende inddrages i akutte ambulante patientforløb på måder, som styrker sårbare patienters sundhedsforståelse og aktive deltagelse i forløbet. Det viste sig dog, at det var svært at gennemføre prøvehandlingsforløbet i forhold til implementering af konkrete indsatser.
Løsning
Der gennemføres i nuværende projekt en analyse af data med henblik på at evaluere innovations- og prøvehandlingsprocessen (dvs. samarbejdet mellem forsker, styregruppe, deltagere på innovationscamp og den kliniske afdeling) for dermed at kunne pege på, hvilke faktorer, der var årsag til, at innovationsprocessen i projektet var svær at omsætte prøvehandlinger relateret til de akutte ambulante patientforløb. Formålet er at lære af forløbet og kunne bruge denne viden i forhold til planlægning og gennemførsel af innovative forløb i sundhedsvæsnet i fremtiden.
Proces
Der er følgende aktiviteter i projektet:
- Der udarbejdes en beskrivelse af indholdet og metoderne i de enkelte aktiviteter og den samlede proces i innovations- og prøvehandlingsforløbet.
- Beskrivelserne analyseres med fokus på at identificere faktorer der hhv. bidrog til eller forhindrede, at intentionerne i projektet blev realiseret.
- Der laves endvidere litteratursøgning så resultaterne kan relateres til allerede eksisterende viden.
- Analyserne og resultaterne præsenteres for den nedsatte følgegruppe.
- Resultaterne præsenteres i en artikel eller kort rapport, der kan bruges i Regionens videre innovationsarbejde, og præsenteres for projektets interessenter.
Sundhedsantropolog
Susanne Nissen Sagoo
sussag@rm.dk
+45 78 43 35 00