Quantifying Asymmetrical Face (Quant-A-Face)

Vurdering af ansigtssymmetri som følge af central ansigtslammelse

  • Quantifying Asymmetrical Face (Quant-A-Face)

Problem
Vi har i et review fundet frem til at der ikke er nogle skalaer til vurdering af central ansigtslammelse (CFP), som følge af hjerneskade.

Løsning
Formålet er at udvikle en algoritme og app-baseret software til vurdering af grad af ansigtssymmetri, som følge af central ansigtslammelse.

Vi vil på Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN), med konsulenthjælp fra Aalborg Universitet, gerne udvikle en algoritme og software, som kan vurdere graden af ansigtssymmetri, som følge af CFP. Algoritmen bliver udviklet pba. videooptagelser af mimik hos patienter med CFP. Målet er, at softwaren skal bruges som effektmål for vores træningsindsatser målrettet CFP. Anvendelsen af mimik i apps er ikke nyt. Det nye er, at algoritmen i dette projekt bliver udviklet specifikt til patienter med CFP, og at ændringer i mimik kvantificeres og benyttes til en graduering af ansigtslammelse. Derudover benyttes videooptagelser frem for fotos, hvilket sikrer at man altid får målt de største bevægeudsving i patientens mimik. Der er et stort potentiale i udviklingen af denne app. Softwaren kan udbredes til andre rehabiliteringshospitaler, i første omgang nationalt – men senere også internationalt, idet mimik er universelt for alle mennesker.

Proces
Fase 1 - Udvikling (gennemført)


Fase 2 – Dataindsamling (gennemført)


Fase 3 – tilpasning af algoritme (igangværende)


Fase 4 - Software: Software til klinisk brug udvikles, bl.a. med feedback fra klinikere. Primært denne fase der søges penge til i denne ansøgning.


Fase 5 - Validering: Validering af algoritme


Fase 6 - Implementering: Softwaren implementeres til klinisk brug på RHN


Fase 7 - Evaluering: Evaluering af implementeringen


Fase 8 - Udbredning: Softwaren udbredes til andre nationale og internationale kliniske settings

 


År   2023


Quantifying Asymmetrical Face (Quant-A-Face)
Kontakt

Ergoterapeut, Ph.d.
Jesper Just Fabricius
Jesper.Fabricius@rm.dk
78419051


Udviklingssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Samarbejdspartnere

AAU, AU Health og juridisk kontor i RM,

Top