Afprøvning af en mere pragmatisk retningslinje for blæreskanning og engangskateterisation
Problem
Usikkerhed om, hvorvidt den procedure (tømning af resturin med engangskateterisation) egentligt gav kvalitet i behandlingen for patienten eller derimod medførte unødig risiko for hospitalserhvervet urinvejsinfektion og gener for patienten og unødvendigt arbejde for sygeplejersken.
Løsning
Her er et projekt, hvor vi tydeligt kan vise, at vores projekt/forandring faktisk har medført forbedring!
Baggrund:
I Ældresygdomme blev patienter hyppigt blæreskannet og fik fjernet resturin (tilbageblivende urin i blæren efter vandladning) med kateterisation. Dette bl.a. fordi resturin kan føre til urinvejsinfektion. Men fjernelsen af urin med kateterisation kan også medføre urinvejsinfektion, samt ubehag og blødning for patienten. Der har, både i afdelingen og i international litteratur været usikkerhed omkring, hvornår resturin egentligt udgør en risiko for geriatriske patienter - og dermed hvornår det egentligt er nødvendigt at tømme blæren med kateter.
Dilemmaet var altså: Ved IKKE at tømme blæren for resturin risikerede vi at udsætte patienten for urinvejsinfektion - men ved at tømme blæren risikerede vi at påføre patienten ubehag, gener og risiko for urinvejsinfektion - uden med sikkerhed at vide, om der egentligt var grund til at intervenere.
Projektet/metoden:
Vi besluttede at lave et forbedringsprojekt, hvor vi afprøver en mere pragmatisk retningslinje for blæreskanning og engangskateterisation, der guider til at tømme blæren ved en lav mængde urin i blæren, hvis patienten havde gener herfra (som tidligere praktiseret), men acceptere en højere mængde resturin i blæren, hvis patienten ikke er generet heraf (højere volumen end tidligere praksis). Samtidig angiver retningslinjen at blæreskanning kan afsluttes, hvis mængden af resturin er under 200 ml og patienten ikke er generet af det. Vi følger samtidig følger antallet af blæreskanninger, antallet af engangskateterisationer og incidensen af hospitalserhvervede urinvejsinfektioner hver uge. Det er ikke et forskningsprojekt, hvor vi kan konkludere på årsagssammenhænge, men ved at følge disse tals placering over eller under medianen på seriediagrammer, kan vi sikre os, at indførslen af retningslinjen medfører den ønskede praksisændring og sikre os at indførslen ikke medfører øget forekomst af hospitalserhvervede urinvejsinfektioner hos patienterne.
Resultater:
Vi anvender nu retningslinjen. Siden ibrugtagning af den nye retningslinje er antallet af blæreskanninger reduceret med en tredjedel, antallet af engangskateterisationer med 50% og incidensen af hospitalserhvervede urinvejsinfektioner er ikke steget. Altså bruger vi færre ressourcer samtidig med at patienterne udsættes mindre hyppigt for en potentielt generende og risikofyldt procedure.
Proces
Vi anvendte forbedringsmodellen. Vi lavede et udkast til en ny mere pragmatisk retningslinje på baggrund generiske/ikke-specialespecifikke retningslinjer og arbejdsgangsanalyse af nuværende praksis. Efter flere PDSA tests af retningslinjens forståelighed og anvendelighed udgav vi den og underviste omkring den. Data hentes ugentligt fra BI-portalen og HAIBA og vises på datavæggen i afdelingen, så alle kan følge med i, hvordan det går med projektet.
Udviklingsansvarlig sygeplejerske
Rikke Kongensgaard
rikkon@rm.dk
