SANSeintegration i hverdagslivet - for borgere i socialpsykiatrien

Problem
Personer med diagnoser som stof- og alkoholafhængighed, skizofreni og personlighedsforstyrrelser har markant færre leveår end den resterende befolkning. Overdødeligheden kan i nogen grad forklares ved fysiske sygdomme, højere selvmordsrater, ulykker samt bivirkninger af psykofarmaka.

Ved at give borgere med psykiske udfordringer nye redskaber til at lytte og forstå deres krops signaler, giver vi dem større mulighed for at handle hensigtsmæssigt på de disse.

Ved at arbejde med det enkelte menneskes indre sansninger ud fra en kropslig tilgang, har vi erfaret, at selvskade kan erstattes med massage, og at borgerne er blevet bedre til at genkende og registrere signaler på sygdom eller ubalancer i kroppen. Dermed bliver borgerne i stand til, på egen hånd eller med hjælp fra personale, at regulere deres indre tilstand og handle rettidigt på fysiske forandringer.

Løsningen bidrager til at øge livskvalitet hos den enkelte borger. Løsningen styrker både fysisk og psykisk sundhed hos det enkelte menneske via aktive fællesskaber og meningsfulde aktiviteter.

Løsning
På det social psykiatriske bosted Sct. Mikkel i Viborg er vi de seneste år blevet mere og mere fascinerede af det menneskelige sansesystem. Vi ser i vores hverdag, hvordan målrettede og veltilrettelagte sanseaktiviteter kan styrke og udvikle vores borgere, og hvordan vi i endnu højere grad, får fokus på det hele menneske og dennes håb og drømme.

Med midler fra Socialområdets Forsknings- og Udviklingspulje startede projektet op i oktober 2023. I Januar 2024 blev der igangsat en periode på 10 uger med sanseaktiviteter i både grupper og individuelle forløb. I perioden har 13 borgere deltaget engageret og vist stort mod i forhold til at ville udvikle nye kompetencer og mestringsstrategier. "Jeg har opdaget at jeg har en krop og ikke bare et hylster…. Jeg har fået medicin i 26 år og det føles som om at jeg ikke kendte min krop… nu har jeg fundet den igen og det føles godt”.

I SVO handler vores kerneopgave om borgeren. Vi løser den i samarbejde med borgeren, hvor vi fokuserer på at styrke dennes oplevelse af livskvalitet, mestring af selvbestemmelse og muligheder for selvhjulpenhed. Derfor har alle Sct. Mikkels borgere været inviteret til at deltage i alle projektets faser, og løbende været med til at forme rammerne og indholdet af de aktiviteter, som borgerne er blevet præsenteret for.

Borgerne på Sct. Mikkel har via individuelt tilpassede forløb arbejdet med deres sansesystem og fået værktøjer til selv, eller ved hjælp, at kunne opnå ro i deres nervesystem og deraf større psykisk overskud og på sigt større muligheder for at forbedre deres livskvalitet. Alle aktiviteterne er tilrettelagt ud fra borgernes aktuelle livssituation og hvilken tilstand, de havde den pågældende dag.

Aktiviteterne, som viser sig at være meningsfulde for borgerne, er efterfølgende beskrevet med virkning og fremgangsmåde i borgerens personlige sansebog. Denne bog kan efterfølgende bruges både af borgere og personale til at hjælpe den enkelte i hverdagen.

Proces
Der har i psykiatrien igennem mange år været fokus på at tilbyde kognitive behandlings- og terapiformer. Vi ser dog, at borgerne på Sct. Mikkel og på hele socialområdet kunne have gavn af at blive bedre til at genkende og registrere signaler fra kroppen. Derfor har vi i de seneste år med stor interesse fulgt med i amerikanske studier, som beskriver den interoceptive sans og vagusnervens betydning for fysisk og psykisk balance.

Løbende er det blevet klart for os, at der mangler data på, hvordan individuelle og gruppeforløb i socialpsykiatrien, med fokus på krop og sansesystem, kan hjælpe borgerne til at øge deres kropsbevidsthed samt at give dem til at få et sprog for deres indre sansninger. Projektet har bidraget med praksisnær viden, som kan medvirke til at udvide både borgernes og fagpersonernes værktøjskasse.

Forud for implementeringen af løsningen er der gennemført et projekt for at undersøge, om faste tilrettelagte meningsfulde aktiviteter med fokus på krop og borgerens sansesystem kunne have betydning for borgernes livskvalitet og evnen til at mærke egen krop. Ud fra ergoterapeuternes viden omkring sanseintegration og borgernes ønsker til meningsfulde aktiviteter blev der for hver borger udarbejdet et delmål og planlagt et forløb på 10 uger. Fokus i disse uger var at forbedre borgernes evne til at registrere indre sansninger, så de i større grad havde handlemuligheder, hvis de havde det svært og lære at stole på det de mærker i deres krop. Forløbene blev tilrettelagt i sådan en grad, at borgerne hver gang havde indflydelse på, hvilke aktiviteter der skulle være en del af dagens program, ud fra dagens energi og ressourcer.

Gennem hele projektperioden har der været stort fokus på borgerinddragelse, og borgerne har som erfaringseksperter bidraget med deres indefra perspektiv i forhold planlægning, udførsel og afholdelse af aktiviteter. Derudover var alle de deltagende borgere inviteret med til styregruppemøder, for at dele deres erfaringer og bidrage med ideer til planlægning og den fremtidige implementering af aktiviteterne.

Et af de største opdagelser ved projektet har været, hvor stor betydning forudsigeligheden, terapeuternes omstillingsparathed og gradueringen af aktiviteterne har haft for borgernes deltagelse. Borgerne beskriver, at de netop har kunne overskue at møde op, selvom det har svært, fordi de vidste, at der ikke blev stillet for store krav til dem. Derudover blev de mødt og anerkendt for at møde op, også selvom energien og overskuddet ikke har været i top. Under aktivitetsudførslen har det altid været muligt ændre indholdet, samt at graduere undervejs, hvis terapeuterne har kunne aflæse, at borgerens energi var opbrugt.

Nøgleord   AktivitetBorgerinddragelseSmartprisen

År   2024