Skræddersyet smertebehandling til patienter med risiko for et kompliceret forløb.
Problem
Løsningen er et svar på problemet med komplicerede smertepatienter, der ofte får et uhensigtsmæssigt forløb på sygehusene. Særligt i forbindelse med operation men også i forbindelse med indlæggelse af andre årsager. Problemerne er:
- uhensigtsmæssigt mange smerter: Det afhjælper vi med skræddersyede planer
- lang indlæggelse i opvågningen efter operation: Den tid kan vi forkorte ved at have plan klar på forhånd
- lang indlæggelsestid på sygehus: Vi hjælper med bedre værktøjer til stamafdelingens personale så en plan bliver optimal
- stort opsamlingsarbejde for primær sektor: Vi laver en plan tile fetr udskrivelse og tilbyder rådgivning af egen læge og i nogle tilfælde opfølgning direkte ved patienten
Løsning
På Regionshospitalet Silkeborg har borgere i næsten 15 år haft mulighed for at blive tilknyttet Pain Care, hvis de skal opereres og har én eller flere veldefinerede risikofaktorer for at få et kompliceret smerteforløb i forbindelse med deres operation. Alle borgere indstillet til operation bliver screenet for disse risikofaktorer, og efterfølgende ringet op af en smertesygeplejerske fra Pain Care, der sammen med borgeren laver en individualiseret smerteplan. Der bliver også taget højde for eventuelt behov for hjælp efter udskrivelse - både til smertebehandling og aftrapning af fx morfin. Løsningen er til stor gavn ikke kun borgerne, der får et glattere forløb og er hurtigere på benene igen, men også for sygehuspersonalet, der får en skræddersyet plan og værktøjer til at hjælpe de patienter, der ellers kan være vanskelige at håndtere. Herudover letter indsatsen også arbejdet for primærsektoren, hvor både de praktiserende læger og hjemmesygeplejersker oplever, at der bliver taget hånd om de borgere, som ellers også her trække mange ressourcer.
På trods af, at Regionshospitalet Silkeborg og Viborg er en del af den samme Hospitalsenhed, har de borgere, der skal opereres i Viborg hidtil ikke haft samme mulighed for at få en skræddersyet smertebehandling, selvom de opfylder risikofaktorerne for at få et kompliceret forløb. Derfor har Operation og Intensiv søsat Smerteenheden, der har ladet sig inspirere af Pain Care konceptet i Silkeborg og tilpasset løsningen til RegionshospitaletViborg. Der er omkring 10.000 bedøvelser om året på Regionshospitalet Viborg, og det er således mange borgere, der potentielt kan hjælpes både bedre og mere effektivt igennem deres operationsforløb, fordi vi tager individuelt hånd dem.
Løsningen giver borgerne tryghed forud for deres operation, fordi de bliver ringet op af fagpersonale med særligt fokus på smertebehandlingen. Mange borgere med fx kroniske smerter eller tidligere dårlige oplevelser med smerter og smertestillende medicin - fx misbrug eller svære bivirkninger - har en del bekymringer om et forestående forløb og oplever ofte at blive mødt med mistro og skepsis under indlæggelse. Disse borgere bliver under telefonsamtalen med Smerteenheden mødt med forståelse og ekspertise, der kan være altafgørende for et godt afsæt ved et forestående operationsforløb.
De patienter, der ikke passer ned i vores traditionelle kasser for rammeordinationer og standard smerteplaner har ofte forlængede forløb, fordi der ved hver overgang imellem sektorer og afdelinger skal tænkes 'ud af boksen'. En god, skræddersyet smerteplan får borgeren igennem forløbet med færre smerter, kortere indlæggelse på opvågningsafsnittet og hurtigere udskrivelse fra sygehuset. Også rehabilitering efter udskrivelse går glattere og hurtigere, hvis der er ordentligt styr på smerterne.
Vi har i implementeringen lagt meget vægt på, at screeningen og telefonsamtalen omkring smerteproblematikken falder på det rette sted i forløbet. For at borgeren får mest muligt ud af indsatsen, er det vigtigt at det ikke sker for tæt på operationsdatoen. Dette både af hensyn til evt. op- eller nedtrapning i medicin forud for operationen og af hensyn til eventuelle bekymringer, som borgeren har glæde af at få afklaret i god tid.
Proces
Startet med inspiration ultimo 2019 ved at jeg tilfældigt faldt over e-dok fra Pain Care i Silkeborg. Jeg havde svært ved at forstå at vi ikke havde et lignende tilbud på Regionshospitalet Viborg og at vi i øvrigt ikke har et organisatorisk velfunderet tilbud med høj faglig kvalitet til de komplicerede smertepatienter på en matrikel af vores størrelse. Endnu mere overraskende at RH Silkeborg og RH Viborg er i samme Hospitalsenhed og at løsningen/tilbuddet til operationspatienterne endnu ikke fandtes begge steder. STOR skude at sætte i søen og elefanten har skullet spises i flere bidder.
Grebet an ved:
Afdelingslæge
Anette Bro Christensen
anbrjn@rm.dk
7844 5233