Samtalestøtte til sårbare borgere og patienter.
Problem
Presset i social- og sundhedssektoren er stort – der mangler personale, og det er svært at rekruttere samt fastholde. Det stigende pres på personale betyder, at der vil i endnu højere grad blive behov for at rekruttere personale, der ikke er uddannet til at tage sig af og drage omsorg for sårbare borgere.
Manglende viden og tid skaber grobund for dårlig kommunikation, som igen øger risikoen for konflikt og misforståelser. At personalet ikke er uddannet til at kommunikere med sårbare borgere og patienter øger desuden risikoen for fejlbehandling, dårligere generel sundhed og rehabilitering i forbindelse med sygdomsforløb.
Derudover er der et stort samfundsmæssig fokus på, at borgere skal føle sig inddraget og lyttet til. Et fokus, alle, der arbejder med sårbare borgere og patienter, har til opgave at løfte.
En løftestang til dette er at videreudvikle i forvejen anerkendte metoder og brede dem ud i nye settings, hvilket er styrken ved samtalestøtte-metoden, der har en base i SCA. Vi ved, den kan bruges bredt på tværs af sektorer, faggrupper og uddannelser.
Undervisning i samtalestøtte giver både erfarne, nyuddannede samt ufaglærte en anvendelig metode til at kommunikere med sårbare mennesker. E-læring gør undervisningen fleksibel og tilgængelig for mange uafhængigt af tid og sted.
Løsning
Samtalestøtte til sårbare borgere og patienter er en ny metode udviklet af IKH. Formålet er at styrke kommunikationen, så patienter/borgere oplever at føle sig set, mødt, inddraget og lyttet til.
Metoden bygger på den evidensbaserede metode SCA (Supported Conversation for Adults with Aphasia), som IKH anvender og underviser i. Metoden er derfor oprindeligt udviklet til at give støtte i samtaler med mennesker med afasi, og fokuserer i særlig grad på samtalepartnerens rolle ift. at være anerkendende og inddragende.
Metoden indeholder praksisnære kommunikationsværktøjer. Samtalestøtte til sårbare borgere og patienter er målrettet ansatte i social- og sundhedssektoren, og selve undervisningen i metoden foregår via e-læringsmoduler i et digitalt kommunikationsunivers kaldet “Styrk Samtalen”.
Presset i social- og sundhedssektoren er stort – der mangler personale, og det er svært at rekruttere samt fastholde. Manglende viden og tid skaber grobund for dårlig kommunikation, som igen øger risikoen for konflikt og misforståelser. At personalet ikke er uddannet til at kommunikere med sårbare borgere og patienter øger desuden risikoen for fejlbehandling, dårligere generel sundhed og rehabilitering i forbindelse med sygdomsforløb.
Derudover er der et stort samfundsmæssigt fokus på, at borgere skal føle sig inddraget og lyttet til. Undervisning i samtalestøtte giver både erfarne, nyuddannede samt ufaglærte en anvendelig metode til kommunikere med sårbare mennesker. E-læring gør undervisningen fleksibel og tilgængelig for mange uafhængigt af tid og sted. Styrk Samtalen - samtalestøtte til sårbare borgere og patienter er udviklet i samarbejde med andre sektorer.
Mennesker, der af den ene eller anden årsag har svært ved at udtrykke, hvad de gerne vil eller ønsker bliver per definition sårbare, når de træder ind i rollen som borger eller patient i social- og sundhedssystemet. Det er efterhånden kendt og etableret viden, at informerer og inddrager man borgere og patienter i beslutninger om deres forløb, så giver det ikke bare bedre trivsel, det giver også bedre resultater - set fra det enkelte menneskes perspektiv. Derudover giver det færre konfrontationer og konflikter, når mennesker oplever at blive set, hørt, og deres behov bliver anerkendt.
Proces
Udviklingen af løsningen er egentlig startet med en efterspørgsel fra de social- og sundhedspersonaler, der igennem de seneste år har deltaget i vores SCA-uddannelsesforløb. De fortalte os, at de så et stort potentiale i at videreudvikle værktøjer fra SCA-metoden til bl.a. hørehæmmede, borgere med dysatri (taleforstyrrelser), udviklingshæmmede, borgere med kognitive udfordringer (fx demente), borgere med sprogbarrierer samt patienter indlagt på intensiv, eller som er i hyppig kontakt med sundhedsvæsnet grundet kroniske sygdomme.
I 2021 begyndte der ligeledes at komme tiltagende avisoverskrifter, der beskrev manglen på uddannet personaler til social- og sundhedssektoren samt udfordringen med at fastholde.
De forskellige aspekter tilsammen gjorde, at vi greb idéen og nedsatte et tværfagligt team bestående af SCA-uddannede logopæder, en antropolog/udviklingskonsulent med erfaring i konceptudvikling og specialisering i brugerinddragelse, samt to afdelingsledere med stor kontaktflade til kommunale og regionale afdelinger.
Oprindeligt startede vi med at udvikle et analogt uddannelsesforløb. Vi tryktestede idéen hos flere af vores samarbejdspartnere, og det stod ret hurtigt klart for os, at det analoge format er for ufleksibelt, dyrt og tidskrævende – særligt når forløbet blandt andet også henvender sig til vikarer og afløsere. Et digitalt e-læringsforløb derimod er skalerbart og fleksibelt.
Teamet har i 2022 deltaget på Ledelse i Digitalisering i Region Midtjylland, søgt fonde og udviklet indhold til e-læringsmodulerne. En e-læringskonsulent er sidenhen blevet koblet på teamet. Derudover er projektet blevet tilknyttet eksterne samarbejdspartnere/afdelinger, der tester forløb og giver feedback på indhold, anvendeligged og udbytte.
Prototypen er færdig i efteråret 2022.
Udviklingskonsulent, Antropolog
Louise Rosendahl Bomholt
LOUIVE@rm.dk
2057 2459