Subakut geriatri

Et veltilrettelagt ambulant besøg, hvor alle problemstillinger, medicin, sygdomme, komplikationer ses i en helhed.

  • Subakut geriatri

Problem
Subakut geriatrisk klinik er en god alternativ løsning for indlæggelse til de skrøbelige patienter, som har bedre gavn af at blive behandlet i deres egen bolig og i deres egne omgivelser. Desuden får de et en-dags-udredning- behandlingsforløb, som kan være nødvendigt for at undgå indlæggelseskomplikationer hos disse patienter, som kunne være delir, immobilisering osv.

Løsning
Alle borger over 75 år, som er i risiko for at blive indlagt inden for 48 timer, tilbydes en tid i Ældresygdomsklinikken på dagen eller den næstkommende hverdag. I Ældresygdomsklinikken ses borgeren af et tværfagligt team bestående af en speciallæge i geriatri, en geriatrisk sygeplejerske og fysio- og ergoterapeut. Der
laves en grundig gennemgang af borgeren, herunder medicingennemgang, funktionsniveau, social anamnese og sygdomshistorik. Pårørende ønskes inddraget og gerne med deltagelse i besøget.

Den ældre borger undgår indlæggelse. Dermed mindskes risiko for hospitalserhvervet infektioner, delir og andre komplikationer. Specielt den skrøbelige borger kan få et mere skånsomt forløb med samme udredning og mulighed for behandling som ved indlæggelse. Borgeren vil opleve et veltilrettelagt ambulant besøg, hvor alle problemstillinger, medicin, sygdomme, komplikationer ses i en helhed.

Ældresygdomsklinikken tager kontakt til primær sektor og går i dialog omkring borgerens behov for hjælp og støtte i hjemmet. Derudover, med accept fra borgeren, deles epikrise, plejenotater mm med primær sektoren. Hvis der findes behov for det, tilbydes der opfølgning telefonisk, hvor fx geriatrisk sygeplejerske kontakter kommunalsygeplejerske og afstemmer/justere behandlingsplan. I perioden hvor borgeren er i forløb i Ældresygdomsklinikken har primærsektor mulighed for at kontakte sygeplejersken i Ældresygdomsklinikken ved spørgsmål eller tvivl.

Borgere, som normalt ville blive indlagt først i Akutmodtagelsen og derefter overflyttes til sengeafsnit, kan med det nye tilbud i Ældresygdomsklinikken helt undgå indlæggelse, men stadig få den samme udredning og behandling i ambulant regi. 

Proces
Vi har lagt mærke til, at der er en del skrøbelige patienter fra forskellige plejehjem er indlagt på sygehuset til trods for, at man har akutteam og plejehjems-læge.  Derfor har vi tænkt på en løsning for at hjælpe disse patienter til at blive behandlet på deres eget plejehjem i første omgang. 

 


År   2023


Subakut geriatri
Kontakt

Ledende overlæge
Seham Shahla
sehsha@rm.dk


Subakut geriatri
Kontakt
Oversygeplejerske

Sofie Bossen
Sofiboss@rm.dk


Udviklingssted
Ældresygdomsklinikken, Medicinsk Sengeafsnit A, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Randers
Se mere


Top