Et alternativ til en akut indlæggelse
Problem
Subakutte forløb adresserer følgende centrale problemer i sundhedssystemet:
Løsning
I Medicinsk Afdeling tilbyder alle klinikker subakutte forløb for borgere, der oplever nyopståede medicinske problemstillinger eller forværring af kendte sygdomme, og som vurderes at være eller blive akut indlæggelseskrævende. Forløbene er et alternativ til en akut indlæggelse, der giver mulighed for, at borgerne indenfor 48 timer får adgang til hospitalets ressourcer uden at ligge i en hospitalsseng.
På den måde bliver borgerne set af afdelingens specialister og får et skræddersyet forløb baseret på deres individuelle behov med mulighed for efterfølgende opfølgning på hospitalet. Formålet er at undgå unødige indlæggelser og sikre et mere sammenhængende patientforløb.
Subakutte forløb i de medicinske klinikker er et væsentligt skridt mod at skabe en mere sammenhængende og samspilsorienteret sundhedssektor i Region Midtjylland. Disse forløb bidrager på flere måder til at fremme sammenhæng og samspil på tværs af forskellige aktører og behandlingsniveauer:
Proces
Udvikling af Subakutte forløb:
Medicinsk Afdeling har haft subakutte forløb i Hjerteklinikken og senest i Ældresygdomsklinikken med positive erfaringer. På baggrund af de positive erfaringer ønskes de subakutte forløb udvidet til alle de mediciske klinikker i Medicinsk Afdeling mhp at forebygge unødige indlæggelser og sikre et mere sammenhængende patientforløb.
Processen for udvikling og implementering af subakutte forløb startede med en præsentation af idéen for hospitalsledelsen, efterfulgt af drøftelser i afdelingsledelseskredsen. Dernæst blev der afholdt dialogmøder med de relevante afdelingsledelser for at sikre inddragelse og opbakning.
Interessentanalyse:
En væsentlig del af processen var identifikationen af de vigtigste interessenter, herunder sundhedsfagligt personale, ledelse og potentielle samarbejdspartnere. Dette blev gjort for at sikre, at deres input og opbakning blev inddraget i udviklingen af subakutte forløb.
Tværfagligt Samarbejde:
Der blev etableret en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af ledende overlæger med specialeansvar, oversygeplejersker, afdelingsledelsen fra både Medicinsk Afdeling og Akutafdelingen, repræsentanter fra Hospitalsvisitationen, Kommunikationsafdelingen, praksiskonsulenten og udviklingssygeplejersken. Dette samarbejde var essentielt for udviklingen af en omfattende plan for implementeringen af subakutte forløb.
Iterativ Proces:
Udviklingen af de subakutte forløb blev gennemført som en iterativ proces, hvor feedback fra interessenter løbende blev indsamlet og anvendt til at foretage justeringer og forbedringer. Desuden blev der løbende indsamlet data om blandt andet brugen af de subakutte tider for at sikre en kontinuerlig evaluering af løsningen.
Implementering af subakutte forløb:
Planlægning:
Der blev udarbejdet en detaljeret implementeringsplan, der omfattede tidsplan, ressourceallokering, kommunikationsstrategi og evaluering.
Overvågning og Evaluering:
Efter implementeringen blev løbende overvågning og evaluering gennemført for at vurdere effektiviteten af subakutte forløb og identificere områder til forbedring.
Læringspunkter:
Det blev klart, at tydelig kommunikation og inddragelse af interessenter var afgørende for succesfuld implementering af subakutte forløb.
Kontinuerlig evaluering og tilpasning af de subakutte forløb var afgørende for at sikre, at de forblev meningsfulde og opfyldte behovene fra både patienter, sundhedspersonale og samarbejdspartnere.
Udviklingssygeplejerske
Charlotte Maria Jensen
chojns@rm.dk
Pernille Sarto
pernsart@rm.dk