Behandling af neonatal hypoglykæmi for nyfødte med gestationsalder over 35 uger med oral 40% glukose-gel og amning/sonde.
Problem
Løsningen erstatter udelukkende sonde med større mængder mad og evt. glukose-drop - som kan føre til barnet mister lysten til at spise selv, og at det dermed er sværere at etablere amning.
Løsning
Behandling af neonatal hypoglykæmi for nyfødte med gestationsalder over 35 uger med oral 40% glukose-gel og amning/sonde. Løsningen erstatter udelukkende sonde med større mængder mad og evt. glukose-drop. Løsningen reducerer indgriben i den normale ammeetablering og medvirker formentlig til en kortere indlæggelse.
Hvorfor er dette så vigtig?
Proces
Vores overlæge Jens Peter Nielsen hørte om tiltaget på et neonatalt kursus (Neonatal Update nov. 2016).
I løbet af vinteren 2017 fandt overlæge Jens Peter Nielsen og sygeplejerske Marie Breum frem til den glukose-gel, vi gerne ville have, og via Indkøbsafdelingen fik vi det købt hjem fra England.
Glukose-gelen hedder ”Dextrogel” og produceres af det engelske firma ”Neoceuticals”, da dette produkt opfylder vores krav om en gel uden smagsstoffer, 40% glukose indhold, og med minimal konservering. Gelen leveres i tuber af 25g, hvoraf barnet får 0,5ml/kg legemsvægt, der placeres i kindslimhinden og optages her. Implementeringen og de første afprøvninger startede i 2018, og fra 1/1-2019 var implementeringen fuldført.
Afdelingssygeplejerske Karin Hallum, IBCLC Lene Bøystrup, specialeansvarlig Marie Breum og overlæge Jens Peter Nielsen har lavet de sidste brugervenlige justeringer af flowchartet, så det nu er let for alle sygeplejersker og læger at lave en ensrettet behandling af neonatal hypoglykæmi.
Processen har været rigtig spændende, men har taget længere tid end forventet. Vi har at gøre med en løsning, der er helt ukendt her i landet. Det har derfor været en udfordring at få alle til at synes, det er en god ide. Implementeringen af løsningen er hjulpet godt på vej af tydelig formulering i flowchartet og mundtlig præsentation af løsningen til personalemøder. Nu kan vi også se, at det er en fordel at være fælles sygeplejerske og læge om at introducere noget nyt, så læge informerer og vejleder de andre læger, og sygeplejersken kan snakke med sygeplejekollegaer løbende i vagter, hvor løsningen skal bruges i praksis.
Sygeplejerske
Marie Fuglsang Breum
marie.breum@viborg.rm.dk
7844 5530