Timeouts og patientens sygeplejebehov

En løsning, som indeholder flere komponenter, men omdrejningspunktet er organisering af plejen.

  • Timeouts og patientens sygeplejebehov

Problem
Løsningen er et svar på, hvordan man kan organisere plejen på et kirurgisk sengeafsnit, hvor de patienter, vi ser, ofte har flere sygdomme med sig og dermed flere problemstillinger end den, de er indlagt med hos os. Vi ser ind i et sundhedsvæsen, hvor vi skal udnytte vores ressourcer maksimalt, da de nogle gange kan være sparsomme, og det forsøger vi at gøre med denne løsning. 

Løsning
Denne løsning indeholder flere komponenter, men omdrejningspunktet er organisering af plejen.


Formål:

• Forbedring af arbejdsmiljø
• Højne patientsikkerheden
• Hensigtsmæssig udnyttelse af kompetencer og ressourcer

Personalegruppen som består af både erfarent sundhedspersonale, nyuddannede og nyansatte samt studerende og elever deles op i teams og der udpeges en teamleder på hvert team. Dette fordeles af den daglige koordinator.

Teamlederens opgave er skabe rammerne til – og sørge for at timeout afholdes. Teamlederen skal have et overordnet overblik over:

  • Opgaver og ressourcer i teamet
  • Planer for patienterne i teamet
  • Kompetencer i teamet, herunder at den enkelte har kendskab til de patientkategorier, vedkommende er blevet tildelt
  • Opmærksomhed på flow, introduktion og uddannelse
Derudover fungerer teamlederen som bindeled mellem teamet og koordinator ift. hvordan arbejdsbelastningen er samt de overordnede planer for patienterne.

Teammedlemmerne er ansvarlige for at melde tilbage til teamlederen, bl.a. hvis:

• Opgaverne overstiger kompetencerne
• Opgavemængden er for stor og man mangler hjælp
• Opgavemængden er for lille og man har tid i overskud
• De ser opgaver i afdelingen, der er relevant for deres kompetenceudvikling

Timeouts afholdes tre gange i løbet af en dagvagt og to gange i løbet af en aftenvagt. En timeout har en varighed på cirka fem minutter.

Første timeout (kl. 07.30 eller kl. 16.45)

Teammedlemmerne opridser kort:

• Planen for patienten – overordnet og i den pågældende vagt
• Opgaverne hos patienten og prioritering af disse samt eventuelle behov for uddelegering
• Eventuelle udfordringer ved patienten
• Er der behov for en omfordeling af patienter ift. tyngde og kompleksitet?


Anden timeout (kl 10.30)

• Der gøres status på den oprindelige plan, der blev lagt fra morgenstunden
        - Hvor langt er hvert enkelt teammedlem og er der opgaver, man har brug for hjælp til?
• Er der udfordringer hos et teammedlem eller en patient, vi skal snakke om?
• Har vi den rette prioritering af opgaverne?

Sidste timeout (kl 14 eller kl. 20.45)

• Hvilke opgaver mangler teamet og teammedlemmerne at løse, for at alle kan blive færdige til tiden?
        - Evt. omfordeling og prioritering af opgaver
• Evaluering af vagten

Organisering af plejen
Ud over timeout har vi i afdelingen udarbejdet et skema, der inddeler vores patienter i tre kategorier, ud fra hvilket behov for sygepleje patienten har:

• Støttende og undervisende sygepleje
• Delvis kompenserende sygepleje
• Helt kompenserende sygepleje

Under indlæggelsen er patienternes egenomsorgskapacitet svækket i varierende grad og derfor arbejdes der med patienters egenomsorgskapacitet, egenomsorgskrav og sygeplejesystemer ud fra Dorothea Orems egenomsorgsteori. Det er patientens behov for sygepleje, sammenholdt med egenomsorgskapaciteten, der afgør hvilket sygeplejesystem, der skal arbejdes inden for: 1) støttende og undervisende sygepleje 2) delvis kompenserende sygepleje eller 3) helt kompenserende sygepleje. Det er disse systemer, vi benytter til at inddele vores patienter i kategorier og dermed til organisering af sygeplejen i afdelingen. Hvor patienten placeres fysisk i afdelingen planlægges ud fra behovet for sygepleje inden for ovennævnte sygeplejesystemer. Således imødekommes både patientens behov med de nødvendige ressourcer og flowet i afdelingen sikres.

Hver kategori er uddybet og beskrivelsen indeholder, hvilken tilstand patienten skal være i, hvad de skal kunne selv, hvad de skal have hjælp til og dermed hvilke sygeplejebehov de har. Hvilken kategori patienten tildeles, kan derfor også ændre sig i løbet af en indlæggelse. Denne beskrivelse kan bruges af plejepersonalet, når de skal tildele deres patient en kategori.

De tre kategorier har hver deres farvekode i klinisk logistik og når patienten lander i afdelingen, tildeles de en kategori og dermed en farvekode. Dette kan være en hjælp til koordinatoren, når der skal fordeles patienter, for at sikre at kompetencer og ressourcer i teamet stemmer overens mængden af patienter og hvilken patientkategori de er blevet tildelt.

Proces
Arbejdet med denne løsning har været todelt og er ligesom smeltet sammen løbende. Der er blevet nedsat arbejdsgrupper, hvor både plejepersonale og ledelse har været en del af dem.

Der er blevet afholdt prøvehandlinger, hvor arbejdsgruppen har fungeret som tovholder til en start. Der er løbende blevet evalueret på disse og justeret undervejs. Benyttet os af forbedringsmodellen. Evalueringer har foregået ved hjælp af spørgeskemaer og afholdte sygeplejekonferencer. Det har været vigtigt at italesætte overfor hele plejepersonalet, at de er en stor del af løsningen, så man mindsker følelsen af at blive påduttet noget.
Udvalgt plejepersonale er blevet informeret, inden de skulle være en del af prøvehandlinger.

 


År   2024


Timeouts og patientens sygeplejebehov
Kontakt

Sygeplejerske
Anne Engholm Nielsen
anenne@rm.dk


Udviklingssted
Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital
Se mere


Top