Træn Smerten Væk

En app til borgere med muskel- og ledsmerter i almen praksis

  • Træn Smerten Væk

Problem
I de senere år er der udviklet en lang række sundhedsapps til personer med smerter i muskler og led, men kun et fåtal er udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden og systematisk evalueret.

Løsning
I samarbejde med Sundhed.dk har arbejdsmedicin Herning udviklet appen "Træn smerten væk". I projektet Back To Health vil apppens anvendelsesmuligheder og potentielle effekter i almen praksis blive systematisk testet og evalueret. Projektets overordnede mål er, at skabe en brugbar og anvendelig app, der inddrager borgere med muskel- og ledsmerter aktivt i egen behandling i almen praksis. Dette med henblik på at styrke borgerens egen indsats og reducere behovet for viderehenvisning og behandling i fremtidens sundhedsvæsen.


Proces
Projektet er inddelt i 4 faser.

  • I Fase 1 udvikler og tester vi appens brugervenlighed.
  • I Fase 2 afprøves og testes appens funktion, det vil sige, om brugen af appen øger patienternes forståelse af deres tilstand og evne til selv at håndtere deres smerter gennem træning og aktivitet.
  • I Fase 3 undersøges appens effekt. I et lodtrækningsforsøg undersøges, om brugen af appen har positiv effekt på patienternes funktionsevne, og om den reducerer behovet for viderehenvisning.
  • I Fase 4 implementeres appen. Dette omfatter et implementeringsstudie, hvor der evalueres effekten af en flerstrenget og trinvis implementeringsstrategi

 


År   2020


Træn Smerten Væk
Kontakt

Fysioterapeut, cand. scient. san., ph.d. Seniorforsker, lektor
David Høyrup Christiansen
davchr@rm.dk
21 68 84 31


Udviklingssted
Top