En metode/proces til at forsyne afdelinger med stort forbrug af infusionsvæsker, uden det kræver stort pladsforbrug på afdelingen og med stor forsyningssikkerhed.
Problem
Tidligere skulle centraldepotet køre til nogle afdelinger med stort forbrug af enkelte varer hver dag. Eller den enkelte afdeling skulle have meget plads i afdelingens skabe til væskerne.
Løsning
Løsningen kræver samarbejde af fem forskellige organisationer, som normalvis har hver sit domæne og sine opgaver. Det fungerer således at centraldepotet på AUH laver bestillingerne, hospitalsapoteket leverer væskerne, AUH interntransport distribuerer væskerne til det lokale væskedepot, hvorfra serviceassistenterne på kræftafdelingerne bringer væskerne fra depotet til stuerne og sørger for genopfyldet der – og sygeplejerskerne har varen lige ved hånden til patientbehandlingen.
Sygeplejerskerne på Kræftafdelingen har væskerne lige ved hånden og kan koncentrere sig om patienterne vel vidende, at væskerne (og andre utensilier) til behandlingen er indenfor rækkevidde. I modsat fald skal sygeplejersker forlade patienten for at hente tunge væsker.
Løsningen har bevirket, at centraldepotet nu har mulighed for at servicere afdelinger med stort forbrug af enkelte varer, her væsker til Kræftafdelingen, uden at skulle køre til den pågældende afdeling hver eneste dag og uden, at det kræver meget plads i afdelingens skabe. Begge dele ikke en del af forsyningskonceptet på AUH. Med denne løsning er der sikret, at der er de væsker, der er behov for, og at det passer ind i forsyningen.
Løsningen er inspireret af hospitalsapotekets tidligere væskeservice-løsning og tilpasset de nye forhold på AUH Skejby.
Vi har skelet til det gamle koncept, men været nødsaget til at bringe flere parter til at udføre delopgaverne. Dette bevirker også, at løsningen er blevet skalerbar. Således er det planen at udvide konceptet til andre afdelinger med stort væskeforbrug eller stort forbrug af andre enkelte varenumre. Derudover er der brugt stregkode/briksystem til at styre, hvornår der skal bestilles igen og for at sikre, at der er data til rådighed, og dermed kan løsningen optimeres i forhold til mængder og hyppighed i leveringerne.
Proces
Det var en opgave, der var faldet mellem to stole i forsyningen. Apoteket stoppede med servicen overfor de udflyttende afdelinger til Skejby, og der var ingen til at overtage den.
Vi er i gang med at teste løsningen på Kræftafdelingen. Vi forventer, at vi får en god læring af testen, hvorefter vi justerer/korrigerer løsningen, så den kan udbredes til andre afdelinger med samme store behov for forsyning af væsker til patientbehandling.
Specialkonsulent
Mikkel Christensen
mikkch@rm.dk
2370 7500
Lene Rousing
Lerous@rm.dk
9117 7480
Hospitalsapoteket