En videoinstruktion til patienter om vedligeholdelse og betjening af høreapparat.
Problem
Vi håber, at vi med denne løsning kan spare på personalets tid i hverdagen, give patienten en god oplevelse og bedre mulighed for at løse evt. problemer selv - og dermed en samlet bedre oplevelse og effekt af behandlingen.
Løsning
På høreklinikkerne i Holstebro og Viborg har vi opstartet et projekt, der skal gøre instruktionen omkring høreapparater bedre (og spare tid). Efter kontakten skal det hjælpe patienten og evt. pårørende, hvis der opstår spørgmål omkring brugen eller vedligeholdelse af høreapparatet.
Der gives rigtig meget ny information til patitenten, der opstarter behandling med høreapparater, og det kan være svært at huske al informationen efterfølgende. Af erfaring ved vi, at det er vigtigt, at en ny bruger af høreapparater kommer godt igang fra starten og ikke oplever en masse problemer, der kan være årsag til, at høreapparaterne enten ikke bruges korrekt eller havner i skuffen.
Der er noget af vedligeholdelsen omkring høreapparatet, der er kritisk for funktionen af apparatet, og dermed patientens oplevelse af en god behandling. Desuden håber vi, at mange henvendelser til både høreklinikkerne og senere de kommunale tilbud (CfK, CKU osv.) vil kunne undgås
Som pilot laves videoinstruktion (i første omgang til Widex apparater). Her gennemgås apparatet, skift af batterier, filtre, rensning af evt. propper, skift eller tilpasning af slanger osv. Målet er at få alle producenterne ombord, så alle patienter uanset valg af høreapparat kan få yderligere instruktion når og hvor det passer patienten. En stor del af vores patienter er fra toppen af alderspyramiden, og kan have svært ved at håndtere meget information, men også apparaterne pga fx. gigt. Denne løsning vil give pårørende, hjemmepleje osv. mulighed for at få del instruktionerne, hvis patienten har behov for hjælp til at vedligeholde sine høreapparater.
Vi håber på sigt, at der med løsningen bliver bedre tid til at tilpasse høreapparatet fremfor at bruge meget tid på instruktion, vedligehold osv. Dette skulle give større patienttilfredshed, større arbejdsglæde, da justering og tilpasning er kerneopgaven for vores audiologiassistenter.
Afdelingslæge
Mikkel Futtrup
mikkfutt@rm.dk
2614 1824