Videoundervisning/telemedicinsk løsning ifm. udskrivelse af patienter med en trachealkanyle

Når en patient med trakealkanyle udskrives, vedhæftes der til udskrivelsesbrevet et link til en video med procedure omkring pleje af en patient med en trakealkanyle.

  • Videoundervisning/telemedicinsk løsning ifm. udskrivelse af patienter med en trachealkanyle

Problem
Tidligere blev der udleveret alle materialer til pleje af trakealkanylen fra en sekretær, og dette gav ingen kvalitet for hverken patienten eller sygeplejerske, da der ikke blev spurgt ind til behov og ønsker hos patienten eller pårørende. 

Løsning
Hjemmeplejen får vejledning fra specialister på sygehuset, når de er i gang med at behandle en borger i hjemmet ved, at der i patientens udskrivelsesbrev vedhæftes et link til en video med procedure omkring pleje af en patient med en trakealkanyle, herunder blandt andet procedure i forbindelse med skift af nakkebånd, servietter m.m. ved kanylen.

Videoen bliver med flere forskellige sektioner, så det behov, patienten eller hjemmesygeplejersken eller den pårørende har, kan ses på video også flere gange. Der er fremadrettet planlagt en video af rensning af inderkanyle m.   

At vejledningen er visuel, og der er tale og dermed forklaring på videoen, gør det nemt for den person, der skal udføre proceduren, og denne kan komme i gang straks patienten er hjemme.

Desuden kan dette tiltag være med til at skabe tryghed for patienten, pårørende og personalet. Der er et synligt samarbejde med primærsektor – patienten vil opleve forbedret kvalitet fremfor, at patienten møder en hjemmesygeplejerske, der skal bruge tid på at kontakte afdelingen. Nu er patienten og sygeplejerske sammen om opgaven, og patienten oplever et sammenhængende sundhedssystem. 

Videovejledningen er udviklet i forbindelse med projekt 'Kom godt hjem', som netop arbejder med at skabe sammenhæng på tværs af sektorer.

Forud for video har en arbejdsgruppe af sygeplejersker i Øre-, Næse-, Halsafdelingen arbejdet ihærdigt for at optimere forløbet for patienten med en trakealkanyle. Gruppen har blandt andet arbejdet med udlevering af plejeartikler til brug hos patienten.

Der er nu klarhed over udlevering af plejeartikler og derved skabt et overblik over det økonomiske aspekt mellem hospitalet og kommunen ift. hvem der betaler og har udgiften til materialer. Derfor er der ændret i afklaringskataloget.

Desuden er oversigten over plejeartikler, der skal udleveres fra kommunen nu med varenumre, så de nemt kan skaffe dem. Det er sendt til alle relevante kommuner i Vest via elektronisk korrespondancebrev, så plejepersonalet i kommunerne kender til opgaven.

Desuden er der nu indført kontaktpersonsordning hos disse patienter i ambulatoriet, da de oftest kommer til kanyleskift en gang om måneden. Sygeplejerskerne oplever større personlig og faglig interesse ved dette tiltag, positiv respons fra patienterne og pårørende samt bedre ressourceudnyttelse.



Proces
Processen har været lærerig for alle.

Vi blev overraskede over det store forarbejde, som det krævede at udvikle den drejebog, som skulle ligge til grund for videooptagelsen. Herudover var der koordinering med en patient, som kunne deltage i videoen. Dog lønner arbejdet sig i stor stil i sidste ende, hvor vi ønsker at skabe sammenhæng for patienten mellem hospital og kommunerne.

 


 


År   2019


Videoundervisning/telemedicinsk løsning ifm. udskrivelse af patienter med en trachealkanyle
Kontakt

Sygeplejerske
Charlotte Hagsten Rehder
charlotte.hagsten.rehder@vest.rm.dk
7843 9736


Udviklingssted
Øre-, Næse-, Halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest
Se mere
Top