Et bæredygtigt musikalsk projekt, som grundlæggende handler om at give omverdenen et nyt og mere respektfuldt indtryk af de lyde, som vores nonverbale borgere har.
Problem
At vi i højere grad kan møde borgerne der, hvor de er i deres lydunivers, frem for at snakke til dem udelukkende på vores eget sprog. Hvis vi ikke er nysgerrig på deres lyde og arbejder koncentreret og målrettet med deres kommunikationsevner med lyde, hvordan skulle vi så finde ud af, at de kan lave musik, svare på henvendelser, indgå i dialoger og nyde musik, de selv har valgt.
Løsning
Vores musikterapeut skabte et bæredygtigt musikalsk projekt, som grundlæggende handlede om at give omverdenen et nyt og mere respektfuldt indtryk af de lyde, som vores nonverbale borgere har. Det gjorde hun ved at komponere, indspille og udgive 10 værker, med 10 forskellige børn, hvor børnene var en stor del af sangskrivningen, og som resultat på projektet fik musikalske værker, som nu bruges dagligt i arbejdet med børnene. Mødet, anerkendelsen og brugen af børnenes egne lyde har inspireret både medarbejdere og familiers tilgang til børnenes kommunikation, for nonverbale børn har også et sprog, det lyder bare ikke som vores. Og når de ikke kan lære vores sprog, så må det være vores ansvar at lære deres.
Børnene har stor værdi af at indgå i det musikterapeutiske forløb, fordi de indgår i en relation eller social sammenhæng på deres præmisser, med udgangspunkt i deres lyde. Det har også en unik værdi, at børnene får et musikalsk værk, som de kan bruge til både daglige rutiner og som ramme for socialt samvær med andre. De musikalske værker er blevet et redskab for personalet, som kan bruge det i situationer, hvor barnet eksempelvis ikke kan finde ro, eller hvis der er noget de har svært ved, kan det bruges som afledning. Generelt styrker det hele børnenes evne til at orientere sig og kommunikere med omverdenen.
Der er effekt af projektet på flere niveauer:
- Børnene udvikler deres evne til at kommunikere på baggrund af den daglige brug af deres lyde både i deres musik og i personalets tilgang til dem.
- Familierne oplever et projekt, hvor deres barn er i fokus. Det er sjældent med denne målgruppe, og derfor var releasekoncerten et meget rørende arrangement for alle implicerede. Bedsteforældre italesatte, at det var meget stort at få en oplevelse med deres barnebarn, fordi alle de andre børnebørn spillede håndboldkampe og lavede tegninger osv. men det var første gang at de kunne deltage i et arrangement, hvor det var dette barnebarn, der skulle shine. Der var også en lillebror, der stolt gik hen til sin søster, som deltog i projektet, og sagde, at han synes det var for vildt, at denne nu havde udgivet en ægte sang på spotify!
Det har hele tiden været et vigtigt aspekt af projektet, at de musikalske værker skulle indspilles og udgives, så personalet kunne bruge det som redskab i det daglige arbejde. Ligeså har projektet skabt mulighed for større forståelse og anerkendelse af børnenes lyde og kommunikation, og styrket det sociale samvær med børnene, fordi det kan ske i en ramme, hvor man sætter deres musik på, som tager udgangspunkt i barnets udtryk og ikke en Rasmus Seebach sang, som måske er lettere for personalet at synge med på.
Proces
Da jeg startede på Fenrishus for nogle år siden, kunne jeg allerede mærke første dag, at børnenes lyde havde utrolig meget potentiale, og at vi kunne møde dem meget mere, end vi gjorde. Derfor gik jeg igang med at undersøge, om to musikalske dialoger med to forskellige børn kunne udvikle sig, og om jeg ville kunne bevise, at vi faktisk førte en dialog. Det skrev jeg mit bachelorprojekt om, hvor jeg konkluderede, at analysen af mine videooptagelser af vores dialoger indikerede, at vi svarede hinanden, ventede på hinanden og faktisk på mange måder havde en samtale med lyde. Derfor fortsatte jeg mit arbejde med flere af de andre børn, og det var en overvældende oplevelse at mærke, hvordan nogle af børnene blev fuldstændig vækket til live, når jeg nåede ind til dem. Derfor tænkte jeg, at det var vigtigt at få tydeliggjort for både personale og familier, at det kunne åbne op for helt nye interaktioner, hvis vi møder børnene på deres præmisser. Derfor udviklede jeg projektet Music without words for at kunne vise omverdenen et produkt, som både i proces, resultat og efterfølgende implementering har gjort en stor forskel. Jeg lærte undervejs, at flere fandt det grænseoverskridende at gentage børnenes lyde, men heldigvis har mange medarbejdere mod på det. Mange medarbejdere er gode til at svare, når der bliver sagt en lyd, men jeg tror, det ville give endnu mere, hvis vi gjorde os virkelig umage for at spejle deres lyde så præcist som muligt! For når de ikke kan lære vores sprog, så mener jeg, at det er vores ansvar at lære deres.
Musikterapeut
Line Gade
linegd@rm.dk
