Fremme, kvalitetsudvikle og understøtte klinisk diætetik, fysio- og ergoterapi i nye kontekster.
Problem
Sundhedsvæsenet står midt i en kompleks udfordring. Den demografiske udvikling medfører, at der bliver flere ældre og flere multisyge med særlige behov. Flere akutte, ældre, kroniske og komplekse patienter møder et sundhedsvæsen, hvor der er en stigende mangel på sundhedspersonale. Kombinationen af mange akutte patienter og vedvarende vakancer på plejeområdet gør, at der er mangel på sundhedsfagligt personale til at løse opgaverne. Det medfører at organiseringen, som vi kender den, udfordres. Derfor har vi brug for en ny organisering af opgaverne, hvor vi i højere grad løser velfærdsopgaver sammen på tværs af fagligheder.
Når man skal løse andre velfærdsopgaver end hidtil, så kan man føle at fagligheden kommer under pres. Opgaven skal dog ikke løses som substitut for anden faggruppe, men løses med egne monofaglige kompetencer. Det skaber et mulighedsrum i forhold til omstrukturering af opgaver og ansvarsområder. Der er derfor behov for at sikre, at de rette faglige kompetencer kommer i spil og udnyttes i det tværprofessionelle samarbejde omkring patienten.
Løsning
På Regionshospitalet Horsens er konceptet "Sammen om Opgaven" (SOOP) udviklet. Formålet er en bæredygtig og tværprofessionel tilgang til opgaveløsningen i patientens indlæggelsesforløb. Indsatsen udspringer bl.a. af Region Midtjyllands 360 graders plan, hvor der stilles forslag til "Flere faggrupper i spil i patientnære opgaver". Initiativet er at fx diætister, fysioterapeuter og ergoterapeuter i øget omfang indgår i de patientnære opgaver, hvor de har de faglige kompetencer og forudsætninger til at løse opgaven. SOOP bygger på 'samskabelse' og udvikling på tværs af fagligheder, afdelinger, medarbejdere og ledere. Ved at reorganisere arbejdet med en mere rehabiliterende, forebyggende og tværfaglig indsats er vi, som diætister, fysioterapeuter og ergoterapeuter, en del af løsningen. Flere typer af opgaver kan løses på tværs af fagene og kan dermed ses som en faglig udviklingsmulighed.
Der er oprettet nye stillinger kaldet rehabiliteringsterapeuter og for diætister på afdelingen. Fysio- og Ergoterapien, Ernæringsklinikken har arbejdet systematisk med implementeringen ud fra overordnede mål om "at sikre en bæredygtig og teambaseret organisering omkring patientopgaverne". Der er fortsat behov for at sikre at rette kompetencer kommer i spil i det
tværfaglige team omkring patienten. Udarbejdelse af tydelige opgavebeskrivelser kan være med til at sikre, understøtte og udvikle fagene i nye kontekster, i nye arbejdsformer og teamdannelser.
Proces
Forventningen og erfaringen er, at implementering af 'Sammen om Opgaven' er en længerevarende proces, og dermed ikke en tværfaglig organisering, der er integreret på kort tid. Der er tale om kulturændringer, hvor der skal tænkes nyt i forhold til opgaveløsning og arbejdsgange på tværs af faggrupper. I denne proces har der været et særligt fokus på udarbejdelse af tydelige opgavebeskrivelser og efterfølgende på formidling i forhold til tilgang til opgaven. Denne proces for at øge ejerskab, kendskab og forståelse for egne opgaver, men også for at øge kendskabet til hinandens tilgang til opgaven i det tværprofessionelle samarbejde.
I slutningen af perioden evalueres indsatsen i forhold til opsatte mål:
(Del)målene:
Ergoterapeut og udviklingsansvarlig
Malene Juul Hylle
mjh@horsens.rm.dk
+45 7842 7800