Axigram

En innovativ dialogbaseret IT-løsning, som ud fra patientens symptomer digitalt afspejler mulige helbredsproblemer og gør det væsentligt lettere og mere effektivt at kommunikere mellem borgeren, egen læge og klinikere. 

  • Axigram

Problem
Et ønske om på kort tid at give lægen/kliniker et bedre overblik over patientens mulige helbredsproblemer, hvilket er tidsbesparende for klinikerne og giver et hurtigere svar for patienten.

Løsning
”Axigram” er en ny innovativ dialogbaseret IT-løsning i sundhedssystemet, som ud fra patientens symptomer digitalt afspejler mulige helbredsproblemer og gør det væsentligt lettere og mere effektivt at kommunikere mellem borgeren, egen læge og klinikere. 

Borgeren får mulighed for, ved hjælp af et enkelt software program på en tablet-PC (ex. IPad), at gennemgå hele kroppen mhp. registrering af de symptomer, der måtte være, og samtidig at forberede sig til en effektiv dialog med lægen;


  • Opsummering og overblik over de borgerindtastede information, som bliver systematisk dokumenteret, analyseret og øjeblikkeligt præsenteret for borgeren som tekst og infografik på tablet;
  • Efter borgerens godkendelse bliver patientdata øjeblikkeligt præsenteret for lægen. Det sikrer, at lægen også kan forberede sig enkelt og let til dialogen med borgeren;
Axigram muliggør:

  • For borgeren: Systematisk at gennemgå kroppen og sine symptomer og få symptomdata dokumenteret, analyseret og præsenteret som tekst og let forståeligt infografik (”Axigram”), som orienterer patienten om eventuelt påvirket organsystem,
  • For lægen/klinikere: At få øjeblikkeligt præsenteret dokumenterede patientdata via unificeret visualisering af patientens symptomer (”Axigram”), som orienterer klinikere om patientens eventuelt afficeret organ-system og dermed – facilitering for diagnostiske processer og behandlingsprocesser. Løsningen gør det muligt, at overblikket over de patientgenererede data på baggrund af symptomer kan gemmes i EPJ.
Løsningen er testet på patienter, som udtaler, at det giver mening og stor værdi for dem.

Det visuelle symptombillede kan deles på tværs mellem de institutioner, som er relevante, og som patienten giver tilladelse til, at det kan videresendes til, hvormed det kan bidrage til dialogen i alle sektorer og samtidigt skabe et fælles overblik og indblik. Fx kan løsningen bruges hos Almen Praksis (når og hvis patienten har oprettet sine symptomdata/journal hjemmefra), Lægevagten, Akutafdelinger, Ambulatorier og andre afdelinger ved forambulant patient modtagelse eller en ny indlæggelse.

Både patienten og alle klinikere ser det samme symptombillede, som er genereret af patienten, visualiseret som standardiseret tekst og unificeret infografik. Det er ikke længere behov for, at patienten eller klinikere  genfortælle symptombilledet. Ud fra patientens symptomdata og information om mulige påvirkede organ-systemer, kan enhver kliniker planlægge en målrettet nærmere undersøgelse. 



Effekten ved brug af Axigram kan måles direkte, som

  • Færre telefonopkald til egen læge
  • Kortere ventetid (praksis, hospital)
  • Færre unødig prøver og til gengæld – mere relevante undersøgelser, som kan planlægges på forhånd, forud for patientkontakt
  • Ingen behov for borgeren for at genfortælle sine symptomer hver gang, der er en ny læge involveret i forløbet
  • Borgeren og lægen ser det samme symptombillede på patienten og dermed minimeres risiko for at informationen bliver tabt.
  • Indirekte effekt er bl.a. at borgeren, via Axigram, bliver orienteret om og dermed mere opmærksom på sin egen helbredstilstand.
På ganske kort tid får lægen/klinikere bedret overblik over patientens mulige helbredsproblemer, hvilket er tidsbesparende for klinikerne og giver et hurtigere svar for borgerne.

Dialogen bliver mere effektiv og bedre, da borgeren har haft tid til at overveje spørgsmål inden vedkommende taler med en læge, og endeligt bliver dialogen mellem borger og sundhedsfaglig af en højere kvalitet. Løsningen medvirker desuden til at sikre kvalitet i patientundersøgelse via standardiseret digital dialog med patienten uanset tidspunkt, omgivelser, klinikerens erfaring osv. Derudover undgås informationstab ved overgang af patientforløbet mellem praksis og/eller afdelinger.

Proces
Udviklingen startede for 6 år siden i 2013 med en idé om at udvikle et koncept til bedre kommunikation mellem kliniker og patient og mere involvering og inddragelse af patienterne i deres akutte forløb. I starten var det en fritidsinteressebaseret på et godt samarbejde i et motiveret tværfagligt team med relevante kompetencer, entusiasme, gode samarbejdsevner og -relationer.

Første del af konceptet blev brugt som et uddannelsesprojekt i Akut medicin, og den udviklede prototype blev præsenteret for hospitalsledelsen, som bakkede op om projektet.

Herefter blev prototypen testet på 20 patienter, og testen viste gode og stabile resultater. Disse blev første gang præsenteret på Akutkonference i september 2015.

Efterfølgende blev der etableret et OPIsamarbejde med Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens.

Opbakning fra Hospitalsledelsen medvirkede til yderligere afprøvning af løsningens første, deskriptive del – ”Patient-genereret journal” (PGJ) – på 200 patienter. Testen havde fokus på patienternes feedback, som viste meget stor tilfredshed. Efterfølgende blev feedback fra lægerne undersøgt, hvorefter teamet bag prototypen begyndte med den anden, analytiske del af konceptet – ”Axigram”. Her er der ved at blive samlet data fra 2000 patienter.

Sideløbende med udvikling og test af konceptet blev der etableret et godt samarbejde med Regionshospitalet Horsens, Innovationsenheden på hospitalet, MTIC og en erfaren ekstern konsulent omkring udvikling af en forretningsmodel med henblik på at få løsningen gjort klar til implementering og skalering.    

 


År   2019


Axigram
Kontakt

Overlæge
Malik Kalmriz
malik@aarhus.rm.dk
7842 5241


Udviklingssted
Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens
Samarbejdspartnere

MTIC og ekstern konsulent.



Top