Digital kompetenceudvikling og -vedligehold for uddannede anæstesisygeplejersker

Systematisk arbejde med videnskort - uploaded i Emento-app'en/digital forløbsguide

  • Digital kompetenceudvikling og -vedligehold for uddannede anæstesisygeplejersker

Problem
Uddannede anæstesisygeplejerskekolleger efterspørger muligheder for/ værktøj til kompetenceudvikling/ - vedligehold i en travl hverdag.

Efter endt uddannelse er det op til den enkelte anæstesisygeplejerske at vedligeholde og udvikle ens kompetencer.
Emento-app muliggør en mobil løsning, der gør tilgangen til data-instrukser etc. versatil og betyder, at faglige diskussioner/drøftelser og læringssituationer kan opstå spontant eller arrangeret. Her med øjeblikkelig let adgang til data, instrukser, baggrundslitteratur, videoklip etc.

Løsning
Digital kompetenceudvikling og -vedligehold via Emento app./digital forløbsguide. Løsningen er implementeret ved Operation og Intensiv, Bedøvelse, Regionshospitalet Randers.

Løsningen har karakter af et lokalt organisatorisk, kultursættende udviklingstiltag. Alle fastansatte, specialuddannede anæstesisygeplejersker, ansat ved Operation og Intensiv, Bedøvelse inddrages.

Der oprettes tovholdergrupper for hvert Videnskort, der er ansvarlig for dels udbredelse og afvikling af Videnskort, samt at alle personaler kommer igennem de gældende Videnskort, heri også understøtte brug af Emento-app.

Der udarbejdes et årshjul for, hvilke Videnskort der skal arbejdes med i en given periode. Hvilket Videnskort, der arbejdes med, angives i Emento-app samt på afdelingens fysiske dagssedler.

I alle Videnskort er defineret gældende læringsindhold, og indholdet respekterer de til hver en tid gældende instrukser og retningslinjer i afdelingen, på hospitalet og regionalt/nationalt.

Alle Videnskort er gjort digitale og bliver uploaded til Emento-app. –  Region Midt’s digitale forløbs- og styringsredskab. Emento er web. + app.-baseret og kan tilgås via smartphone/tablet. Alle anæstesisygeplejersker oprettes i Emento og får tildelt et forløb. Videnskortene vil da være tilgængelige digitalt for alle anæstesisygeplejersker i Emento.

Implementeringen af ovenstående bidrager til kontinuerlig kompetenceudvikling og -vedligehold. Ydermere:

  • At skabe et trygt læringsmiljø
  • At understøtte og udvikle Team Psychological Safety indenfor gruppen af anæstesisygeplejersker og i samarbejdet med anæstesilægerne.
  • At øge anæstesisygeplejerskernes Self-efficacy.
  • At supplere den i forvejen eksisterende interkollegiale feedback-kultur. At kunne bevare generalistfunktionen inden for den anæstesiologiske sygepleje.
  • At bibeholde kompetenceniveauer i forhold til samarbejdspartnere. Til stadighed arbejde på at dygtiggøre sig inden for kernefunktionerne og herved bidrage til øget patientsikkerhed.
Fremadrettede perspektiver - herunder dets relevans for anæstesispecialet;

  • Skabe en kultur i afdelingen, hvor de iværksatte læringsmetoder bidrager til kontinuerlig kompetenceudvikling og -vedligehold
  • Opbygge et digitalt Videnskatalog i Emento – fastansat og nyansat
  • Arbejde videre med en udbredelse til og inkludering af andre hospitalsmatrikler i Region Midt

Proces
Projektet styres og organiseres på følgende vis;
Udmøntes som et lokalt organisatorisk kultursættende udviklingsprojekt.

Ledelsesforankring; Annette Johnsen, Oversygeplejerske, Operation og Intensiv, Bedøvelse Ledelsesforankring er essentielt. Erfaring har også vist, at det er meget ressourcekrævende at opstarte og vedligeholde Videnskortene. Derfor er det afgørende at processen er ledelsesforankret.

Udarbejdelse af Projektbeskrivelse; Jakob B. Løyche, Anæstesisygeplejerske, Operation og Intensiv, Bedøvelse
Projektstyring inkl. Opdatering og udarbejdelse af Årshjul for læringsemner og Videnskort; Jakob B. Løyche, Anæstesisygeplejerske, Operation og Intensiv, Bedøvelse

Der skal oprettes løbende tovholdere (personalegruppen) for hver enkelt Videnskort, der er ansvarlig for dels udarbejdelse og opdatering af Videnskort, samt at alle personaler kommer igennem de gældende Videnskort, heri også understøtte brug af Emento.

De Specialeansvarlige anæstesisygeplejersker ved Operation og Intensiv, Bedøvelse, inddrages i det omfang det fordrer, i forhold til gennemgang/ korrektur af udarbejdede Videnskort, og om indholdet heri stemmer overens de gældende retningslinjer for afdelingen.

Der udarbejdes et årshjul for hvilke Videnskort, der skal arbejdes med i en given periode. Videnskortene vil blive udarbejdet løbende jf. årshjul med læringsemner.


Hvilket videnskort, der arbejdes med hvornår, angives i Emento samt på afdelingens fysiske dagssedler.
I alle Videnskort er defineret gældende læringsindhold, og indholdet respekterer de til hver en tid gældende instrukser og retningslinjer i afdelingen, på hospitalet og regionalt/nationalt.

Alle Videnskort bliver gjort digitale og vil blive uploaded til Emento – Region Midt’s digitale forløbs- og styringsredskab. Emento er web. og app baseret og kan således tilgås via smartphone/ tablet.

Alle anæstesisygeplejersker oprettes i Emento og får tildelt et forløb. Videnskortene vil da være tilgængelige for alle anæstesisygeplejersker i Emento.

Til hvert Videnskort bliver der tilknyttet en digital personaletjekliste, hvor det angives, at man har været igennem det gældende Videnskort

Hver onsdag kl. 14.40-15.00 berøres det gældende emne for Videnskort. Torsdags-morgenundervisning benyttes ligeså til at gå i "dybden" med vilkårlige Videnskort.

Arbejdet med Videnskort bidrager til vidensdeling - mono-  som tværfagligt. Den enkelt anæstesisygeplejerske oplever det nemmere at ajourføre sig på et givent område.

Flere gange er der blevet ændret i arbejdsgange lokalt i egen afdeling. Instrukser, som emner på Videnskort berører, er ligeledes blevet opdateret og svarer til faktuelle forhold.

Nyansatte oplever det nemmere at tilegne sig viden omkring lokale arbejdsgange, indhold og forhold vedrørende aktuelle emner i Videnskort.

Arbejdet med Videnskort har vist det vigtigt at have vedligeholdende undervisning i bl.a. kritiske kompetencer.
Forhold, der bidrager til øget patientsikkerhed, er ligeledes blevet optimeret -  fx. håndtering af diabetespatienter til operation. 

 


År   2024


Digital kompetenceudvikling og -vedligehold for uddannede anæstesisygeplejersker
Kontakt

Anæstesisygeplejerske
Jakob Brændgaard Løyche
jakoloey@rm.dk
7842 3205


Digital kompetenceudvikling og -vedligehold for uddannede anæstesisygeplejersker
Kontakt
Oversygeplejerske

Annette Johnsen
Annejohn@rm.dk
7842 0551


Udviklingssted
Operation og Intensiv, Bedøvelse, Regionshospitalet Randers

Top