Podcast til onboarding, rekruttering og fastholdelse
Problem
Manglende oplevelse af fælles forståelse hos medarbejdere – nedbringelse af ressourceforbrug ved introduktion af nye medarbejdere.
God onboarding med mulighed for at orientere sig i Holmstrupgårds faglighed og værdier allerede forud for eller i opstarten af en ansættelse.
Løsning
Podcast til onboarding, rekruttering og fastholdelse.
Den enkelte unge på Holmstrupgård skulle gerne indirekte vinde ved, at vi får nye medarbejdere til at lande mere solidt i deres kendskab til tænkningen og arbejdet på Holmstrupgård. Deraf øget stabilitet i personalegruppen.
Desuden lytter de unge selv med på podcasten, og det betyder også en øget gennemsigtighed om nogle temaer, som de unge ikke nødvendigvis tilfældigt ville kunne lytte med på. Én ung udtrykte det sådan, at det var lidt ligesom "at høre en voksensamtale, som det ikke var meningen man skulle høre."
Derudover har vi konkrete planer om at inddrage de unges stemmer i afsnit omkring intern skole og kommende afsnit om selvskade. Inden længe vil podcasten således også involvere de unge mere direkte.
Podcast er et populært medie. Vi har fundet en anderledes vinkel, fordi vi formidler lokal viden gennem samtaler.
Proces
Podcastens form er udviklet i et samarbejde mellem projektansvarlige: Socialfaglig konsulent Mark S. Svensson og miljøterapeut Benjamin Lind Holm. Dette med afsæt i Holmlstrupgårds forsknings- og udviklingsgruppe, der var med til at udfolde mulighederne for brug af podcasten, før den blev konkretiseret af projektets ansvarlige.
Vi lavede en prøveepisode, hvor vi optog med meget lidt forberedelse og få spørgsmål. Med afsæt i denne begyndte vi at forme en skabelon for, hvordan de fremtidige manuskripter er kommet til at se ud. Rammen blev defineret således, at indholdet først er redegørende ift. temaet, derefter udfolder nuancerne og til sidst diskuterer dilemmaerne.
Udvikling af kompetencer gennem deltagelse i workshop vedr. podcast samt podcast erfa-netværk sparring.
Udover ovennævnte medarbejdere, medvirkede også administrationsleder Mette Gubi Axelsen og daværende praktikant til at udfolde form, formål mv.
Socialfaglig konsulent
Mark Sander Svensson
marksv@rm.dk
5144 2112