Flowcharts til screening for og behandling af residualurin ved indlæggelse på et ortopædkirurgisk afsnit. Et samarbejde på tværs af hospitaler og specialer.
Problem
Når nye arbejdsgange implementeres, kan det medføre uforudsete udfordringer, som der skal findes løsninger på. F.eks. kan der som følge af ny procedure med blærescanning før operation og anbefaling af katerisering ved >300ml urin i blæren, opstå ventetid på operationsgangen.
Den nye procedure kan medføre tvivlsspørgsmål hos personalet og kan evt. føre til længere indlæggelse, da der bruges tid på at afklare, om patienten har residualurin og skal videre henvises til Urinvejskirurgisk.
Disse uforudsete udfordringer kræver innovative løsninger, så den nye procedure kommer til at fungere optimalt og effektivt.
Ligeledes skal det afklares om Urinvejskirurgisk ser de rette patienter eller de får for travlt pga. flere henvisninger evt. på patienter, som kunne være set hos egen læge.
Løsning
Løsningen er innovative ideer og tilretning af Flowchart efter erfaringer med hvordan det fungerer og hvilke uforudsete effekter den har. Løsningerne findes i samarbejde mellem involverede afsnit i Center for Planlagt Kirurgi, Urinvejskirurgisk afdeling på AUH og i Gødstrup, samt med evt. tilbagemeldinger fra praktiserende læger.
Proces
Fase 1
Beskrivelse: Implementering og anvendelse af Flowcharts
Succeskriterie: At Flowcharts anvendes og at der findes innovative løsninger på eventuelle udfordringer
Fase 2
At Flowcharts udbredes til andre afdelinger og hospitaler i Region Midt, nationalt og internationalt
Charlotte Graugaard-Jensen, Urinvejskirurgisk afdeling, AUH