Nye elektriske hjertestopvogne

Hjertestopvognene har alt det nødvendige udstyr til et hjertestop samtidigt med, at den gule farve og blå forlygte tilsikrer, at personalet hurtigt kan give plads til hjertestopvognene.

Problem
Fremføring af udstyr til genoplivning, hurtigere end med de vanlige kommoder og med mindre belastning af medarbejderne

Løsning
På Regionshospitalet Gødstrup er der med indflytningen kommet to elektriske hjertestopvogne der kan køre 14km/t. Dette er et alternativ til de gamle vogne der skulle skubbes rundt. Hjertestopvognene har alt det nødvendige udstyr til et hjertestop samtidigt med at den gule farve og blå forlygte tilsikrer at, personalet hurtigt kan give plads til hjertestopvognene. De nye vogne er en væsentlig opgradering fra de gamle. Dette er nemlig vigtig fordi, når der er et hjertestop, så tæller hvert et minut ift. at genoplive patienten. Der kan både læses, se og høres mere til løsningen i denne artikel fra TVMV. https://www.tvmidtvest.dk/supersygehuset/goedstrup-nye-indendoers-ambulancer-er-klar-ved-hjertestop

Hjertestopvognene har det rette udstyr, og personale kommer hurtigere frem og er klar til at påbegynde den livsvigtige genoplivende behandling. Desuden kommer de frem til hjertestoppet, uden at have løbet lange distancer på hospitalet og skubbet tungt udstyr.

Løsningen bidrager til, at patienter med hjertestop modtager livsvigtig behandling hurtigere. Den afledte effekt af dette ses direkte i patientens videreforløb, fordi der handles hurtigt på et kritisk tidspunkt for patienten med hjertestop.


Proces
Det var en langvarig proces. I processen sikrede vi involvering af alle relevante faggrupper (sygeplejersker, læger, servicemedarbejdere og teknisk personale) og havde mange møder med leverandøren for at udvikle det bedst mulige produkt.

Implementeringen indebar også ansøgning om økonomi, der ikke var givet ved starten.

Der var en tovholder på projektet og en skiftende gruppe af relevante faggrupper.

Vi lærte, at tværfagligt samarbejde og teknisk udvikling tager tid, og at det kan være godt at sikre kontinuitet i de involverede, men også at grundighed, vedholdenhed og netop det tværfaglige samarbejde var medvirkende til at sikre et godt slutprodukt, der er i stor værdi i klinikken.

 


År   2022


Nye elektriske hjertestopvogne
Kontakt

Overlæge
Rasmus Philip Nielsen
rasmus.nielsen@rm.dk
5352 6263


Udviklingssted
Regionshospitalet Gødstrup
Se mere


Top