Opkvalificering af fysioterapeuters kompetencer til screening for alvorlig sygdom

Udvikling af digital kompetenceplatform til opkvalificering af uddannede og kommende fysioterapeuter til screening for alvorlig sygdom

  • Opkvalificering af fysioterapeuters kompetencer til screening for alvorlig sygdom

Problem
Praktiserende fysioterapeuter spiller en stor rolle i udredning og behandling af personer med smerter i muskler og led. Denne rolle må forventes at blive endnu større i de kommende år, eftersom direkte adgang til fysioterapi sandsynligvis bliver en realitet. Personer med smerter i muskler og led kan potentielt lide af alvorlige uopdagede sygdomme  -  eksempelvis cancer. Det er derfor afgørende, at fysioterapeuterne er rustet til at identificere de ca. 2,3 % af patienterne, som har disse sygdomme, så de kan få en så korrekt behandling hurtigst mulig.

Indtil nu har egen læge som hovedregel været primær garant for denne første screening, men dette vil ændre sig i de kommende år, hvilket vil stille langt større krav til fysioterapeuternes kliniske kompetencer og ræsonneringsevne. En nylig gennemført undersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter dokumenterer, at fysioterapeuter generelt føler sig usikre på at skulle varetage denne screening. Formålet med projektet er derfor at udvikle og implementere en digital kompetenceplatform, som kan øge fysioterapeuternes opmærksomhed, viden og færdigheder i forhold til screening for alvorlig patologi.

Løsning
Den digitale kompetenceplatform skal være en let tilgængelig læringsplatform, hvor både uddannede og kommende fysioterapeuter kan tilgå opdaterede og forskelligartede læringsmuligheder med henblik op at øge viden, færdigheder og kompetencer til bedre screening for alvorlige sygdomme hos patienter med smerter i muskler og led. Den digitale kompetenceplatform skal bruges på grunduddannelser, i praksis og på efter/videreuddannelser samt integreres i de allerede anvendte systemer.

Kompetenceplatformen skal udvikles i samarbejde med alle kommende bruger- og interessentgrupper, dvs. repræsentanter fra hhv. de fysioterapeutiske grunduddannelser, læge og fysioterapeutisk praksis, fysioterapeutiske fagfora og faglige selskaber og forskere. Platformen evalueres løbende i forhold til feasibility, implementering og udvikling af kompetencer.

Proces
Midler fra Innovationspuljen skal anvendes til frikøb af projektmedarbejder i projektets indledende fase (fase 1), herunder forberedelse af projektet, interessentinddragelse og udvikling af prototypen. Øvrige projektaktiviteter forventes fondet af Fysioterapipraksisfonden under Danske Fysioterapeuter. I projektet indgår følgende faser:

Fase 1 – Udvikling og test af feasibility
Beskrivelse: Denne fase indeholder flere underfaser omfatter finansiering, interessentinddragelse, samskabelse, prototypeudvikling.
Succeskriterie: Udvikling af læringsmuligheder og første prototype gennem samskabelse.

Fase 2 – Pilotafprøvning
Beskrivelse: Pilotafprøvning på fysioterapeutklinikker og grunduddannelser
Succeskriterie: Tilfredsstillende implementering og tilfredshed med kompetenceplatformen på udvalgte klinikker og grunduddannelser

Fase 3 - Evaluering og implementering
Beskrivelse: Endelige evaluering og implementering af kompetenceplatformen på grunduddannelser, praksis og eftervidereuddannelser.
Succeskriterie: Tilfredsstillende implementering og tilfredshed

 


År   2022


Opkvalificering af fysioterapeuters kompetencer til screening for alvorlig sygdom
Kontakt David Høyrup Christiansen
David.Christiansen@midt.rm.dk
21688431


Udviklingssted
Forskning, Hospitalsenhed Midt
Samarbejdspartnere

Første uformelle kontakt til følgende samarbejdspartner er etableret:

  • Dansk Selskab for Fysioterapi – herunder følgende faglige selskaber: Idrætsfysioterapi, Mekanisk Diagnose og Terapi og Manuel Terapi gruppen – Lars Henrik Larsen.
  • Praktiserende fysioterapeuter i Danmark – Jesper Ottosen.
  • Rikke Pilgaard Hansen – lægefaglig konsulent ved Region Midtjylland - Cancer i praksis.
  • UC Nordjylland – Fysioterapeutuddannelsen i Aalborg - Allan Riis, og Heidi Marie Brogner
  • Forskningsenheden for almen praksis, Aalborg Universitet - professor Janus Laust Thomsen
  • Compogroup Medicals (primær udbyder af administrationssystemer i praksis)
Top