Palliationsmåned

Fokusmåned på palliation på tværs af afsnit/klinikker/faggrupper – samt sektorer.

  • Palliationsmåned

Problem
Hvordan sikrer vi en rettidig palliativ indsats vores patienter og borgere?

Hvordan sikrer vi udbredelse af kendskab og anvendelse af en palliativ tilgang til en på tværs af faggrupper, erfaring og klinik/sengeafsnit og sektorer? Samt systematik, der sikrer, at patienter tilbydes rettidig palliativ indsats. 

Løsning
Palliationsmåneden er et tiltag, der har til formål at øge kendskabet til basal palliation og anvendelsen af den palliative tilgang - allerede tidligt i patientforløbet.

Løsningen opstod i Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens, i 2023. Vi besluttede os for at lave en måned, hvor vi satte fuld fokus på palliation på tværs af afsnit/klinikker/faggrupper, hvilket involverede ca. 250 personaler fordelt på 3 sengeafsnit og klinikker,

Vi har en tværfaglig gruppe med nøglepersoner for palliation, som forud for tiltaget beskrev følgende udfordringer:

  • Varieret kendskab til og anvendelse af de værktøjer der anbefales ift. palliation (”Overraskelsesspørgsmålet”, SPICT, ACP, EORTC)
  • Udfordringer ift. at ”tage snakken” om palliation
  • Vi kommer sent i gang med palliation
  • Manglende strukturer for palliation
Hver uge i palliationsmåneden tog vi forskellige relevante emner op. Palliationsnøglepersonerne var ansvarlige for en stor del af formidlingen til personalet. Vi udarbejdede en "fælles vidensbank" hvor man kunne hente alt relevant materiale der skulle bruge i løbet af måneden, bl.a. slides, "samtalekort" og "ugens tværfaglige spørgsmål". Vi inviterede samarbejdspartnere: præster, terapeuter, enhed for lindrende behandling ind til formidling.

I 2024 blev konceptet 'palliationsmåned' udvidet til en fælles indsats på tværs af hele Regionshospitalet Horsens og vores 4 samarbejdskommuner: Hedensted, Odder, Skanderborg og Horsens.

Løsningen bidrager til tidligere at identificere palliative behov hos patienten, således at nødvendig indsats kan iværksættes. Klæder sundhedspersonale bedre på til at tage strukturerede samtaler med patienten og pårørende. Skaber øget opmærksomhed og sikrer bedre overgang mellem sektorer for patienter med palliative behov.


Proces
Ideen opstod i palliationsgruppen, der består af læger, sygeplejersker og assistenter. Vi drøftede på et møde regionens "Samarbejdsaftale for palliation" og sammenholdt den med vores fælles erfaringer og oplevelser fra praksis. Vi konstaterede, at der var plads til forbedring og vi ville gerne lave en indsats, der ramte bredt i hele Medicinsk Afdeling, da området har stor betydning mange af vores patienter.


Vi startede ca. 6 måneder forud med at planlægge palliationsmåneden og havde herefter fælles møder ca. 1 gang i måneden frem til maj, hvor palliationsmåneden foregik. Forud for måneden udsendte vi et spørgeskema til alle kollegaer i afdelingen og spurgte dem ind til deres ønsker og behov.

Nøglepersonerne fik det primære ansvar for formidling og koordinering ift. hver deres sengeafsnit eller klinik. Vi udarbejdede en "fælles vidensbank" på vores drev, hvor der blev udarbejdet materiale til hele måneden, der havde et nyt emne hver uge.

Vi tilpassede formidlingen til den kliniske hverdag, med mange men kortere seancer. Vi inddrog øvrige samarbejdspartnere fra hospitalet, fx. præster, terapeuter, enhed for lindrende behandling som hjalp med formidling. I alt ca. 70 undervisningsseancer i løbet af måneden.

Vi lærte undervejs, at det gav stor værdi at sprede formidling ud over en hel måned, hvor personalet gav udtryk for, at de fik mulighed for at lære og afprøve undervejs. Det havde en stor betydning, at vi havde udarbejdet en fælles materialebank, så det var "let" for nøglepersonerne at varetage undervisning, samtidig med at de også passede deres almindelig funktioner. Gennem hele processen har der været stor opbakning fra ledelsen.

I 2024 blev palliationsmåneden udbredt til at foregå på tværs af hele Regionshospitalet Horsens og vores 4 samarbejdskommuner. Klyngeimplementeringsgruppen (KIG) for palliation har forud måneden afholdt en række fælles møder og planlagt indsatsen.

Vi har under palliationsmåneden bl.a. afholdt en fælles "Kick-off" dag og afrunding med stor deltagelse fra både hospital og kommuner. Som et tiltag i palliationsmåneden har vi haft palliationsnøglepersoner på "udveksling" hos hinanden på tværs af sektorer for at blive klogere på, hvad der udfordrer i overgangene hos patienter med palliativt behov.

 

 


År   2024


Palliationsmåned
Kontakt

Udviklingssygeplejerske
Anne Snoghøj Erlang
a.e@rm.dk
2120 3719


Palliationsmåned
Kontakt
Ledende overlæge

Anne Dindler


Udviklingssted
Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens
Se mere


Top