Et kunstprojekt med udgangspunkt i nonverbale borgeres lyde og udtryk
Problem
Borgere med funktionsnedsættelser mangler generelt kulturelle oplevelser. Derfor vil projektet skabe et musikalsk produkt som vil kunne bruges fremadrettet som et kulturelt input i borgere med funktionsnedsættelses hverdag.
Løsning
Sange uden sprog er et eksperimenterende kunstprojekt, som skabes på baggrund af og med udgangspunkt i nonverbale borgeres lyde og udtryk. Projektet tager udgangspunkt i børn i alderen 2-17 år med multiple funktionsnedsættelser. Projektet er et samarbejde mellem musikterapi, sangskrivning, musikproduktion og pædagogik. Sange uden sprog vil kunne bidrage til dialog, forståelse og grobund for nye måder at kommunikere på i det pædagogiske arbejde. Projektet udføres på bostedet Fenrishus med mulighed for fortsættelse på andre bosteder i regionen.
Proces
Borgerne i projektet gennemgår 3 musikterapisessioner med udgangspunkt i at styrke deres kommunikation og udtryk. Her finder musikterapeuten frem til borgernes udtryk og præferencer, som efterfølgende i samarbejde med en sangskriver bruges til at udvikle de musikalske værker. Disse musikalske værker indspilles, mixes og masteres, hvorefter sangene bliver udgivet. Således kan alle der har lyst lytte til musikken hvor og når som helst. Projektet kulminerer i en koncert på Fenrishus.
Musikterapeut
Line Gam Skjødt Gade
LINEGD@rm.dk
+45 2440 0222
Musikterapeut
MUSIC IVS