Supervision - kollegial sparring

Problem
Afsnittets arbejdsmiljø er udfordret i forbindelse med, at en del af de indlagte patienter har en voldelig, truende og chikanerende adfærd. At skulle agere som fagprofessionel i dette miljø er en daglig belastning, som bevirkede, at personalet var meget bekymrede for egen og kollegaers sikkerhed. Det affødte sygemeldinger, og nogle valgte at søge andet arbejde.

Ved Arbejdstilsynets besøg i efteråret 2022 blev der givet et pålæg om at sikre personalets sikkerhed og sundhed, forebygge vold samt imødekomme de høje følelsesmæssige krav i arbejdet på Medicinsk afsnit 1.

En af mange indsatser for at sikre dette blev at opstarte supervisionsgrupper for personalet i plejegruppen. Formålet med supervisionen er at styrke den enkelte medarbejderes faglighed og trivsel.

Løsning
Efter besøg af Arbejdstilsynet i efteråret 2022 blev det klart, at Medicinsk Afsnit 1, Regionshospitalet Viborg havde udfordringer med arbejdsmiljøet. Der var behov for at sikre personalets sikkerhed og sundhed, forebygge vold samt imødekomme de høje følelsesmæssige krav i arbejdet på afsnittet.

En af forandringsidéerne for at opnå dette mål var at tilbyde supervision og kollegasparring til medarbejderne.

Vi kom frem til følgende fremgangsmåde:

Fokus og formål med Supervision og kollegasparring
At styrke den enkelte medarbejders faglighed og trivsel


Der er en supervisor tilknyttet.

Rammer

• fysisk:  Konferencerummet, 12. etage
• fortrolighed i gruppen
• anerkendende og respektfuld tilgang til hinanden
• spørg interesseret frem for at komme med gode råd
• nye perspektiver præsenteres som muligheder
• tidspunkt kl. 13.30 til 15.00 ud fra arbejdsplanen - lederen udvælger medarbejderene og giver dem besked.
• en gruppe medarbejdere (4-8 personer) deltager
• alle deltagere overvejer på forhånd en oplevelse/situation, som de kunne tænke sig at få sparring på – her er fokus på arbejdsmiljøet og høj følelsesmæssig belastning.

Fremgangsmåde

• Alle præsenterer kort en hændelse/tema
• I fællesskab udvælges en hændelse/tema
• Den valgte hændelse uddybes af fokuspersonen
• Supervisor spørger ind til hændelsen med henblik på at udforske, hvad der er på spil
• Resten af gruppen lytter til samtalen mellem fokuspersonen og supervisor – reflekterer over det, de har hørt og bidrager med nye perspektiver og handlemuligheder. Fokusperson og supervisor lytter til teamets refleksioner.
• Herefter interviewer supervisor fokuspersonen om gruppens refleksioner. Har det skabt nye idéer eller handlemuligheder. Gruppen lytter uden at deltage i samtalen.
• Mødet afrundes med at høre, om alle er OK med forløbet, om der er nogle, der har noget, de skal følge op med lederen, og om der er noget, gruppen vil dele med den øvrige kollegagruppe.

Supervision og kollega sparring har nu fungeret i mere end et år på Medicinsk afsnit 1. Alle medarbejdere har deltaget mindst en gang. Nogen har deltaget 3 til 4 gange.

Ved forespørgsel i forbindelse med afrundingen giver flere indtryk af, at de får et bedre kendskab til kollegaerne, forståelse for hinandens reaktioner og nye indsigter i, hvordan man kan støtte hinanden, når der er udfordringer i samarbejdet med patienter og pårørende.

Vi mangler at lave en mere systematisk undersøgelse af, hvilken betydning Supervision og kollega sparring har for den enkelte medarbejder og arbejdsmiljøet generelt.

Proces
Klinisk sygeplejespecialist blev inddraget fra starten med at skabe overblik over mulige indsatser. Dette arbejde tog afsæt i forbedringsmodellen og dens redskaber. I samarbejde med afsnittets oversygeplejersker udarbejdede vi en model for tilbuddet om supervision, og der blev fastsat rammer for supervisionsgrupperne.

Desuden har oversygeplejerskerne til opgave at sammensætte hold til supervision. Supervisionen foregår i arbejdstiden. Nogle møder tidligere ind enten for at deltage eller for at overtage patienter fra dem, der skal deltage i supervisionen. Andre gør færdig, så de kan deltage. Deltagerne er markeret i arbejdsplanen og har fået en mail om, at de skal deltage. Det blev efter nogle gange tydeligt, at udbyttet af supervisionen afhænger af sammensætningen af gruppen - en god blanding af nye og mere erfarne. Der er ikke faste grupper.
Supervisor er i løbende dialog med oversygeplejerskerne omkring løsningen og i fællesskab aftales, om der er behov for tilretning.

Efterhånden som alle havde været med flere gange blev metoden mere fri, forstået på den måde, supervisionen blev mindre styret af supervisor og mere en dialog mellem kollegaerne. Deraf ordet kollegasupervision. Hver gang er det dog vigtigt at sikre sig, om der er nye med i gruppen, så de kan blive introduceret til rammer og metode.
For at udvikle funktionen som supervisor spørges der interesseret ind til udbytte og afviklingen af supervisionen ved slutningen af hver seance.
Vi valgte at sætte igang og lære metoden hen ad vejen.

Nøgleord   AktivitetPersonaleArbejdsmiljøInitiativprisen

År   2024