Sygeplejefestival

En slags sommerskole over to dage, hvor sygeplejestuderende får indblik i karrieremuligheder og sygeplejefaglig udvikling

  • Sygeplejefestival

Problem
Løsningen er en måde at imødekomme rekrutteringsudfordringerne på, idet den giver deltagerne kendskab til netop vores hospital.

Løsning
En slags sommerskole over to dage, hvor ca. 20 sygeplejestuderende får indblik i karrieremuligheder og sygeplejefaglig udvikling på Regionshospitalet Horsens. De opnår ny viden og kompetencer ved at arbejde med sygeplejen på en sjov og anderledes måde.

Dagene består af oplæg, drøftelser, escape room, torsdagsbar, rundvisninger etc.

Sygeplejefestivalen er planlagt i fællesskab mellem medarbejdere fra hele hospitalet, og i flere elementer deltager andre professioner også. Med Sygeplejefestivalen får deltagerne øjne for, hvad sygepleje også er samt øger deres kendskab til Regionshospitalet Horsens som en mulig fremtidig arbejdsplads. 

Løsningen er inspireret af Psykiatriens Sommerskole i Region Midt.

Proces
Hvordan arbejdede I konkret med at udvikle løsningen?
Vi har i planlægningsgruppen afholdt fire møder. Vi startede med at brainstorme og fik en sygeplejestuderende til at kvalificere vores ideer. De enkelte i planlægningsgruppen har arbejdet med udvalgte aktiviteter mellem møderne. Til møderne har vi gjort status, afprøvet og videreudviklet aktiviteterne.

Hvem var med i processen?
Planlægningsgruppen (Charlotte Hansen, Angela Malic, Lone Krogh Andersen, Camilla Thuesen Stenkjær og Trine Nordlund Nielsen)

Hvordan greb I implementeringen an?
Vi tilpassede vores idéer til hvad der var muligt – både praktisk og logistisk og ift. de oplægsholdere, der havde tid og mulighed på de pågældende dage i sygeplejefestivallen.

Hvad lærte I undervejs?
At det er ressourcekrævende og vigtigt, at der er én, der samler trådene.
At det er et stort arbejde at reklamere for festivalen og tiltrække nok studerende.

 


År   2022


Sygeplejefestival
Kontakt

Sygeplejerske
Camilla Thuesen Stenkjær
camisten@rm.dk


Sygeplejefestival
Kontakt
Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske

Trine Nordlund Nielsen
trnnil@rm.dk
2212 7806


Udviklingssted
Regionshospitalet Horsens
Se mere


Top